Detaljerne i sagen om den åbenmundede fynske politibetjent Elvir Abaz er opsigtsvækkende.
Efter ti år som betjent i bydelen Vollsmose fik han den 1. december 2020 pludselig besked om, at jobbet som lokalbetjent i bydelen Vollsmose ikke længere var hans.
En besked, som faldt, efter at han havde kritiseret flere politikere på sociale medier.
»Jeg som person er ligegyldig, men det, den betyder for offentligt ansattes ytringsfrihed, er mere bekymrende.«
Elvir Abaz har da også været klar på at betale meget for det, han tror på – ytringsfriheden. Derfor bekymrer det ham, at hans ytringer altså endte med at føre til et jobskifte.
Ikke mindst, fordi forflyttelsen til dels er sket på et grundlag, som siden er underkendt af Rigspolitiet.
Mere om det senere i denne artikel.
For hvad med andre offentligt ansatte, der tager del i debatten?
»Det er vigtigt, man står fast ved nogle af de principielle ting, man har i samfundet. Vi kan ikke tale om ytringsfrihed og ikke praktisere og forsvare den,« siger Elvir Abaz.
Som nærpolitibetjent i Vollsmose var han fra 2019 tilknyttet forebyggelsesafdelingen, der har lokaler i bydelens Center Øst.
Sådan er det ikke længere.
Nu sidder han hos vagtcentralen som vagthavende disponent.
Forflyttelsen skete, fem dage efter hans navn blev nævnt i et samråd i retsudvalget, hvor politikere stillede spørgsmålstegn ved hans evne til at bestride sin rolle som en del af ordensmagten i Vollsmose.
Flere retsordførere beskyldte betjenten for at modarbejde integrationen og indsatsen mod negativ social kontrol.
Alligevel fortryder Elvir Abaz ikke, at han har været meget direkte i sin måde at skrive sine meninger på i debatindlæg og på sociale medier.
»Det bliver teoretisk, hvis vi ikke forsvarer vores værdier. Alle de her frihedsrettigheder risikerer at blive indskrænket, hvis ikke vi hver især går ind og kæmper for dem. Og også er villig til at miste noget,« siger Elvir Abaz.
Men selvom han tager sin situation med ro, fornemmer man, at sagen har kostet ham et job med arbejdsfunktioner, han var glad for.
På en gåtur gennem Vollsmose hilser Elvir Abaz igen og igen på folk, han møder – og stopper op for at tage en snak.
Han er tidligere blevet skudt i skoene af tidligere konservativt folketingsmedlem Naser Khader, at han stod det kriminelle miljø for nært.
En anklage, som Abaz opfatter som absurd og injurierende.
»Netværk og kilder i det kriminelle miljø er ikke mål i sig selv, men et nødvendigt værktøj for lokalpolitiet til at få vigtige efterretninger til at forebygge, modvirke og opklare kriminalitet og i sidste ende beskytte de lovlydige borgere.«
Elvir Abaz mener, han gjorde et godt stykke arbejde, mens han var i Vollsmose.
»Hvis jeg blev forflyttet, fordi min leder mente, at jeg fagligt ikke løftede min opgave, eller min ledelse fandt, at mine evner skulle bruges bedre et andet sted i organisationen, ville jeg acceptere det, men jeg mener, det er sket på baggrund af politisk pres, og det er det, jeg har svært ved.«
Han understreger, at han ikke kritiserer Fyns Politi. De har været under et enormt pres, tilføjer han.
Han kalder også egne udtalelser udfordrende og grænsesøgende, men påpeger samtidig, at man som politiker skal kunne klare noget – især, når man selv kommer med skarpe udmeldinger.
»Hvis de selv byder op til dans, skal de kunne tåle, at man går til dem. Også at man går polemisk til dem.«
Elvir Abaz har i et tidligere debatindlæg eksempelvis udtalt, at Pernille Vermund bruger sit udseende til at fremme partiet Nye Borgerliges »fremmedfjendske« politik.
Under et Facebookopslag havde Vermund derefter i en kommentar opfordret til at sende Abaz bikinibilleder.
Hertil svarede Elvir Abaz:
»Pernille Vermund, jeg kan godt forstå, at du har lyst til at sende mig et par bikinibilleder. Jeg foretrækker dog billeder af naturlige og sensuelle kvinder.«
Opslaget var efterfulgt af en smiley og ment som en kæk kommentar, forklarer betjenten selv. Den affødte dog kritik, hvor han blev skudt ned med MeToo-angreb.
Hvordan ser du eksempelvis på bikiniudtalelserne i dag?
»Man bliver altid klogere, når man ser tingene i bakspejlet, og man skal også kunne erkende, at man kunne have gjort tingene anderledes,« siger Elvir Abaz.
»Jeg ville også ønske, jeg havde været mere diplomatisk. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kunne tillade mig at gøre det her, og det er det, jeg synes, der er afgørende.«
Da forflyttelsen indtraf, klagede Elvir Abaz over den til Ombudsmanden, som videresendte den til Rigspolitiet.
Rigspolitiet gav ham medhold i, at de ytringer, ledelsen i Fyns Politi lagde til grund for beslutningen om forflyttelse, ikke var for meget.
Elvir Abaz er træt af sagens udfald, men den har også givet ham noget. Selvom hans tillid til det politiske system er mindsket, er andre sider af ham vokset.
»Når støvet har lagt sig, står jeg også tilbage med mere nysgerrighed end før. Mit syn på ytringsfriheden har også ændret sig – også hvad angår dem, hvis holdninger jeg ikke kan udstå som eksempelvis Rasmus Paludan,« lyder det fra Elvir Abaz.
»Jeg har lært, at jeg skal være klar til at forsvare dem, hvis holdninger jeg ikke bryder mig om. Ikke kun som politimand – hvor jeg altid har været professionel – men også som debattør.«
Elvir Abaz’ lyst til at debattere er dog mindsket.
Han springer ikke ind i alle de kampe, han tidligere ville have taget del i. Deri ligger hele problemet, hvis man spørger ham.
B.T. har i forbindelse med tilblivelsen af denne sag været i kontakt med Fyns Politi, der ikke vil udtale sig i sagen, da det er en igangværende personalesag.
