I mere end 60 år har Benny John Illemann med god samvittighed sat tænderne i oksebøffer og drukket mælk.
Men den tid er forbi.
Det seneste halve år har den 67-årige pensionist nemlig droppet konventionelt oksekød og mejeriprodukter.
»Jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg køber konventionelt,« lyder det til B.T. fra Benny John Illemann, som peger på en helt særlig grund.
Siden januar sidste år har konventionelle landmænd nemlig været forpligtet til at tilsætte køernes foder tilsætningsstoffet Bovaer, der har til formål at mindske deres bøvser og dermed reducere udledningen af drivhusgasser.
Men foderstoffet ser ud til at have utilsigtede konsekvenser for køernes ve og vel.
Efter reglerne trådte i kraft, har flere landmænd berettet om køer, der spiser markant mindre, producerer mindre mælk og får uforklarligt høj feber – og i alvorlige tilfælde dør.
»Jeg kan slet ikke acceptere dyremishandling på nogen måden. Og jeg synes, at det her er direkte dyrplageri,« lyder det kontant fra Benny John Illemann.
Det er kraftigt medvirkende til, at Benny John Illemann i dag går en stor bue om kølemontren, når han handler ind.
»Jeg er gået over til økologisk, som ikke får Bovaer eller køber fra små slagterier, hvor jeg ved, dyrene har det godt og ikke får Bovaer. Og så går jeg udenom Arla-produkter, da jeg kan læse, at de bakker op om brugen af Bovaer,« siger han.
Han er langt fra den eneste.
I Facebook-gruppen Bovaer.dk deler flere af gruppens omkring 10.000 medlemmer ud om, hvorfor de har fravalgt konventionelt oksekød og mejeriprodukter.
En af dem er 67-årige Susie Fastrup, der ligesom Benny John Illemann udelukkende køber økologisk kød og smør.
»Jeg synes, det er frygteligt,« siger hun til B.T.
»Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan finde på at give dyrene noget, der åbenlyst gør dem syge. De har jo intet at skulle have sagt.«
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har givet grønt lys til brug af Bovaer i EU. De konkluderer, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed.
Det gør dog ikke det store indtryk på hverken Susie Fastrup eller Benny John Illemann.
»Jeg er ligeglad med, hvem der har godkendt det her. Det er bare ikke ok,« siger Susie Fastrup, som bliver bakket op af Benny John Illemann:
»Det giver jeg ikke en fløjtende fis for. Jeg kan bruge mine øjne og sunde fornuft. Og de her køer har det åbenlyst ikke godt,« lyder det fra ham.
Efter observationerne af syge køer i Danmark har man på Aarhus Universitet i december 2025 igangsat et dybdegående studie af dyrevelfærden i forbindelse med brugen af Bovaer.
Den tilgang møder hovedrysten fra Benny John Illeman.
»Man skal sgu da have undersøgt sådan noget, inden man begynder at give det til dyrene. Det kan da ikke være rigtigt, at man først opdager, at køerne får det dårligt af det, efter man er begyndt på at bruge Bovaer,« siger han.
På baggrund af observationerne i Danmark har man sat brugen af Bovaer på pause i Norge. Alligevel fortsættes brugen i Danmark dog med det forbehold, at landmænd ikke skal give deres køer Bovaer, hvis de bliver syge.
Hos Fødevarestyrelsen afviser man, at der skulle være negative konsekvenser for dyrevelfærden samt forbrugernes sundhed i forbindelse med fødevarer fra køer, der har fået Bovaer.
»Nej, det er ikke farligt for mennesker. Bovaer lever op til en række standarder, herunder dyrevelfærd, som er fastsat af EU,« siger Jannik Elmegaard, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, med henvisning til EFSA-godkendelsen.
Han understreger samtidig, at danske landmænd kan vælge at stoppe brugen af Bovaer, hvis køerne reagerer negativt på foderstoffet, og påpeger, at langt fra alle køer får det dårligt af stoffet.
Arla oplyser til B.T. at man selvfølgelig er ærgerlig, når folk dropper Arla – uanset grund. Selskabet understreger samtidig, at det er lov, konventionelle danske mælkebønder skal tilsætte Bovaer til foderet.