»Jeg kan ikke fortælle dig, hvor lang tid du har tilbage at leve i.«
57-årige Benni Petersen var alene på sygehuset i marts i år, da den brutale besked faldt. Den livstruende lymfekræft havde sat sig som en bule i panden og i lysken og var godt i gang med at sprede sig til resten af kroppen.
Traditionelle behandlingsmuligheder var udtømte. En seks år lang kamp var ved at være slut.
»Det var noget lort,« fastslår Benni Petersen.
Siden 2014 er han fire gange blevet erklæret rask for så igen at få tilbagefald. Men denne gang var det alvor. Håbet for at komme godt igennem var mere eller mindre ude, lod lægen forstå.
»Jeg har to børn på 26 og 28 år, som jeg gerne vil se blive gamle, og en kone, jeg gerne vil fejre sølvbryllup med,« siger Benni Petersen.
Meget er dog sket, siden Benni 11. marts i år startede på en ny, banebrydende antistofbehandling. Denne gang som en del af en forsøgsordning på Rigshospitalets enhed for eksperimentel kræftbehandling, Fase 1 Enheden.
Behandlingen tøver de danske forskere ikke med at kaste fornemme ord efter.
»Heldigvis helbreder vi de fleste patienter, men der er også et mindretal, som vi ikke ender med at helbrede, og den frustration har ikke flyttet sig meget de seneste 15 år. Men med denne behandling kan vi hjælpe enormt meget og give fornyet håb. Det er virkelig et paradigmeskifte,« siger overlæge ved Afdeling for Blodsygdomme, Martin Hutchings.
Behandlingen virker ved, at man får indsprøjtet såkaldte bispecifikke antistoffer, der booster kroppens eget immunforsvar til at jage og dræbe de farlige kræftceller. Der er ingen eller få bivirkninger – modsat standardbehandlinger som kemo- og strålebehandling.
Omkring to tredjedele af patienterne har gavn af behandlingen, og mange af dem bliver sygdomsfrie.
Benni Petersens kone, Jette Petersen, får næsten tårer i øjnene, når hun tænker tilbage på første gang, familien fik at vide, at Benni var alvorligt syg.
»Det gjorde ondt helt ind i brystet at få den besked,« siger hun.
Parret har undervejs i forløbet forsøgt at få det bedste ud af livet. Det nytter ikke noget at sætte sig hen i et hjørne, synes parret.
»Vi har været gode til at holde gang i livet. Det hjælper, når man har nogle interesser. Jeg svømmer og går nogle ture ved vandet, hvor jeg smider mange ting ud i vandet. Det hjælper at parkere det på den måde,« siger Jette Petersen.
Håbløshed er nu erstattet af håb. For da Benni for nylig fik scannet sin krop, var kræftcellerne borte.
»Det er bare så fedt. Glæden er begyndt at vende tilbage i mit liv. Jeg kan synge for mig selv i bilen, og jeg kan bare fornemme…'hallo, jeg skal ikke dø endnu'. Det er bare så positivt det hele. Næsten lidt sukkersødt,« siger Benni Petersen og roser sygeplejerskerne for deres kæmpe indsats.
Han og hustruen kan fejre sølvbryllup 30. september i år. En milepæl, som parret selv formulerer det.
Antistofbehandlingen er fortsat en del af en forsøgsordning, og først om et par år vil det være standardbehandling for patienter med lymfekræft. Fremtiden tegner dog lys for både Benni og andre kræftramte danskere:
»Alt tyder på, at der er tale om et særdeles potent lægemiddel som enkeltstof, og at der er gode muligheder for kombination med andre lægemidler. Vi har meget store forventninger til behandlingsprincippet som del af fremtidens kræftbehandling,« siger Martin Hutchings.
