En ny coronavariant har fået de røde advarselslamper til at blinke over hele Europa.
Eksperter frygter, at varianten, som hidtil er fundet i Sydafrika og Asien, har et højere antal mutationer i spikeproteinet end de varianter, som ellers er i spil.
Dermed er der risiko for, at den i mindre grad genkendes af immunforsvaret, så de små 76 procent af danskerne – som lige nu er vaccineret mod covid-19 – vil være dårligere beskyttet, hvis varianten kommer til Danmark og er i stand til at overtage for deltavarianten, som er den dominerende lige nu.
»Bekymringen og det afgørende her er at afklare, om varianten er væsentlig mere smitsom generelt, og om den er bedre til at undvige de personer, der allerede har været smittet,« siger Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, og som forsker i infektionssygdomme.
Ifølge Christian Wejse er det hele stadig meget hypotetisk, og det er endnu usikkert, om den nye variant – som indtil videre har fået navnet B.1.1.529 – vil få europæisk fodfæste og dominere de andre kendte varianter.
»Der kan også være tale om et lokalt udbrud, hvor man frygter, at den er mere smitsom, men hvor det viser sig, at det alligevel ikke er tilfældet. Det har man set før,« siger Christian Wejse.
Fredag oplyste Statens Serum Institut, at de holder øje med den nye coronavariant, men at man for nuværende ikke er bekymret.
Anderledes bekymret er man uden for Danmarks grænser, og torsdag valgte Storbritannien at indføre et indrejseforbud for rejsende fra Sydafrika og fem andre lande i regionen.
Fredag fulgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, trop med et lignende ønske på Twitter:
»EU-Kommissionen vil have stoppet al flytrafik fra seks sydafrikanske lande efter fund af ny coronavariant til EU-lande,« lød det i formandens tweet.
Senere fredag eftermiddag kom det frem, at to mulige tilfælde af B.1.1.529 er fundet i Belgien. Viser det sig at være korrekt, er det første gang, den nye variant ses i Europa.
Årsagen, til at den nye variant har fået flere eksperter til at løfte øjenbrynene i bekymring, skyldes, at B.1.1.529 ser anderledes ud i det såkaldte spikeprotein, som vi danner antistoffer imod, når vi bliver vaccinerede.
Det er nemlig proteinerne i virus, der giver immunitet over for de kendte varianter – eksempelvis deltavarianten.
Men da B.1.1.529 er anderledes i sine proteiner, er det eksperternes bekymring, at de nuværende vacciner ikke vil kunne give immunitet eller samme beskyttelse over for den nye variant.
Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er der intet uventet over, at virus muterer.
»Det er et vilkår, vi står over for,« siger han, men understreger samtidig, at vaccinerne på trods af mutationer stadig vil være effektive.«
Christian Wejse er enig. Vaccinerne er meget effektive over for alvorlig sygdom uanset hvilken variant, men han uddyber, at der for hver mutation kan ryge nogle dækningsprocenter af.
Blandt andet siger han, at den vaccine, som tre fjerdedele af befolkningen har i kroppen, har vist sig at have en dækning på op mod 95 procent på Wuhan-stammen, imens den på delta-stammen ligger på 80-85 procents dækning.
»Hvis den nye variant viser sig at have en højere gennembrudsrate – for eksempel på 30 procent – kan det betyde rigtig meget for, hvor meget den kan brede sig,« siger Christian Wejse.
