Et ægtepar kommer gående mod 14-årige Andrea, som slentrer rundt for sig selv på stien i Dyrehaven. Da parret nærmer sig, tager de deres tørklæder op til munden og slipper det først igen, da de har passeret hende.

Nogle meter efter går samme ægtepar forbi Andreas bedsteforældre og mor, Dorthe Lorentzen – denne gang uden at dække munden med tørklædet. Det er langt fra første gang, at fremmede behandler Dorthes datter, der er adopteret fra Kina, anderledes.

»Jeg har set folk vende ryggen til hende og gå væk, når hun nærmer sig, mens vi er ude og handle. De gør det ikke med mig, men kun hende,« siger hun.

Det er ikke kun en mors bekymringer. Hendes datter Andrea har på grund af coronavirussen selv mærket, hvordan fremmede stirrer, vender hovedet væk og undgår hende. Det er nået til et punkt, hvor hun ikke har lyst til at gå ud mere.

14-årige Andrea.
14-årige Andrea. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Hun var ved at græde, da vi kom hjem fra den gåtur i Dyrehaven,« fortæller Dorthe.

Det har været en ubehagelig virkelighed for Andrea, som kun er blevet værre i takt med, at coronavirussen spredte sig i Danmark. Voksne undgår hende, mens børn har sat ord på det, som hun føler, at de voksnes blikke siger. Det oplevede hun allerede i mandags, dagen efter oplevelsen i Dyrehaven.

»Jeg havde været ude og gå en tur, og da jeg skulle hjem, kom der en flok drenge og kaldte mig corona. De sagde: ‘Smut tilbage til dit land, corona',«” fortæller Andrea i en sms-besked til B.T.

»Folk dømmer mig ud fra mit udseende. De går i en stor cirkel uden om mig. Prøv i det mindste at skjule det noget bedre. Lad være med at stirre på mig, som om jeg er syg,« fortsætter hun.

Dorthe Lorentzen kan godt se, at danskerne generelt holder afstand til hinanden og undgår tæt kontakt, som myndighederne har anbefalet. Det er dog tydeligt for hende, hvordan Andrea får flere bekymrede blikke, end hun selv gør. Også før danskerne rigtig tog alvoren til sig og lod det påvirke deres opførsel i det offentlige rum.

»Det gør ondt, når hun siger: ‘Hvorfor kigger de på mig, som om jeg har sygdommen? Hvorfor gør de det ikke med dig?’ Hvad skal jeg svare hende? Jeg forstår godt hendes frustration,« siger hun.

Andrea er ikke alene om at føle, hvordan fremmedes blikke de seneste uger er faldet anderledes.

I forrige uge fortalte Lonni, der er adoptivbarn fra Sydkorea, hvordan en kvinde havde bedt hende om at forlade metroen af frygt for, at Lonni kunne smitte med coronavirus.

Mor Dorthe og datter Andrea sammen.
Mor Dorthe og datter Andrea sammen. Foto: Privatfoto
Vis mere

Dorthe har også hørt fra andre sider, at deres asiatisk udseende børn har oplevet samme undgåelsesadfærd i det offentlige rum.

»Vi skal passe på hinanden, og alle er bange for at blive smittet, men det er ikke fair, at et barn skal føle sig anderledes og undgået på den måde. Jeg er bekymret for, hvordan hun tager det til sig,« siger Dorthe Lorentzen.

»Som mor vil man beskytte sit barn fra ubehagelige oplevelser, så det gør mig simpelthen så ked af det, når hun fortæller, at det gør hende ked af det indeni, når folk stirrer på hende, som de gør.«

Det er langt fra første gang, at både mor og datter er genstand for fremmedes blikke. De ligner ikke hinanden, fordi Andrea er adopteret.

Af den grund føler Dorthe også, at hun kan skelne mellem undren og nu mistænkeliggørelse, når andre kigger på hendes datter på en måde, som de ikke gjorde før coronavirussen.

»Det er ikke sidste gang, at folk vil kigge efter hende, men det gør mig ondt, at nogen gør det så åbenlyst nu, fordi de måske forbinder asiater med virussen, bare fordi den begyndte i Kina,« siger hun.