»Jeg er bekymret over, at en så ekstremistisk og udemokratisk organisation kan dele det her ud lige foran gymnasiet, og at de har fri adgang til vores børn og unge.«
Sådan lyder det fra Maria Durhuus, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
Hun bor og er valgt i Hvidovre og blev i december kontaktet af en borger, der slog alarm efter den 7. december at have set den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir være til stede foran det lokale Enghøj Gymnasium.
Her delte islamisterne løbesedler ud og talte med eleverne.
B.T. har også været i kontakt med den pågældende borger og modtaget det billede af løbesedlen fra Hizb ut-Tahrir, som han tog.
»Det giver mig også en bekymring for, hvad der reelt set foregår på gymnasiet. Vi har haft meget fokus på, hvad der foregår på universiteterne, men på gymnasierne er de endnu yngre og mere letpåvirkelige,« siger Maria Durhuus.
Hun er bekymret over sprogbrugen i løbesedlen, hvor lukningen af bederum omtales som »et angreb på islam« og »et politisk korstog«, som muslimer bør mobilisere »stærk, kollektiv modstand« mod.
Samtidig opfordres de unge til at »stå fast ved jeres rene islam« og sætte den »højere end alt andet«.
»Vi sender unge på uddannelsesinstitutioner for at lære dem om demokrati, dannelse og fællesskaber, og så har vi en organisation, der arbejder på at radikalisere de unge lige der, hvor de går i skole. Det bekymrer mig meget,« siger Maria Durhuus.
Maria Durhuus mener, at gymnasiet bør »holde skarpt øje med«, hvad der foregår på og ved gymnasiet.
Og så mener hun, at man fra politisk side bør sørge for at få kortlagt, hvad der egentlig foregår af radikalisering fra ekstremistiske organisationer som Hizb ut-Tahrir på Københavns Vestegn, herunder områdets uddannelsesinstitutioner.
I sit arbejde som politiker modtager hun ofte henvendelser fra bekymrede borgere, men hun mener, at der er behov for et samlet overblik.
Selvom Hizb ut-Tahrir er forbudt i flere andre lande, er organisationen lovlig i Danmark.
Da B.T. spørger Maria Durhuus ind til, hvad problemet er ved, at en lovlig organisationer deler løbesedler ud foran et gymnasium, svarer hun:
»Så må vi tage det op på Christiansborg, om Hizb ut-Tahrir fortsat skal være lovlige i Danmark. De er jo reelt talerør for en ekstremistisk politik. De gør samfundet til fjenden. Det er udemokratisk. Vi har forsøgt at forbyde dem før, men spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at tage fat på det igen.«
Maria Durhuus fortæller, at hun selv vil drøfte emnet med de ansvarlige ministre.
Enghøj Gymnasiums rektor, Hanne Normann Michelsen, bekræfter i en skriftlig kommentar til B.T., at man har fundet løbesedler fra Hizb ut-Tahrir på gymnasiet.
»Vi fjernede sedlerne med det samme, da budskaberne på ingen måde er forenelige med skolens studie- og ordensregler eller værdier. Vi anerkender naturligvis religionsfriheden, men udøvelsen skal foregå uden for undervisningstiden og skolen,« oplyser hun og tilføjer:
»Vi arbejder løbende med at oplyse eleverne om principper for et godt og rummeligt uddannelsesmiljø og demokratisk dannelse. Vi har i øvrigt ikke i forlængelse af uddelingen af sedlerne oplevet uro eller debat herom på vores gymnasium.«
B.T. har også kontaktet Hizb ut-Tahrir, men de er ikke vendt tilbage inden for deadline.
Hizb ut-Tahrir er oprindeligt et islamistisk politisk parti, som opstod i Jerusalem i midten af 1900-tallet, og som siden har spredt sig til mange lande.
Organisationen, der ønsker et kalifat og arbejder for at indføre sharialov i hele verden, er forbudt i flere lande i Mellemøsten samt i Tyskland og Storbritannien.
Herhjemme er det fra politisk hold flere gange blevet forsøgt at forbyde organisationen, men uden held.
Hizb ut-Tahrir kom til Danmark engang i 90erne og gav i 00erne og 10erne selv udtryk for at have mellem 100 og 150 medlemmer her i landet.
Gennem tiden er flere af Hizb ut-Tahrirs talspersoner i Danmark blevet dømt for blandt andet opfordring til drab på jøder.
