Har du mere end svært ved at falde i søvn, og må du tage sovemiddel for at ramme drømmeland? Det spørgsmål kan flere tusind unge svare ja til.
»Vi kan se, at flere unge får søvnbesvær, og det rykker længere og længere ned i alderen. De føler sig ikke friske og veludhvilede, og det afspejler sig i, at flere søger hjælp ved lægen,« siger søvnforsker Mikael Rasmussen.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge i alderen 0-24 år, der indløser recept på det søvnregulerende hormon melatonin, er steget med otte pct. fra 2016 til 2017. I alt drejer det sig om 15.070 børn og unge i 2017 mod 13.940 børn og unge i 2016.
Stigningen skyldes primært en stigning blandt de 18-24-årige, hvor antallet af brugere er steget med 15 pct. i forhold til året før.
Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som menneskekroppen selv producerer. Forenklet kan melatonin beskrives som et stof, der fortæller krop og hjerne, at det er på tide at falde i søvn.
Præparatet er et sikkert lægemiddel, men alligevel er tendensen ifølge Mikael Rasmussen 'bekymrende':
»Det er bekymrende, at flere unge tager melatonin, fordi vi endnu ikke kender til langtidseffekterne af det. Vi ved, at det f.eks. påvirker menstruationscyklus hos kvinder og andre udskillelser af hormoner, og derfor er det ikke noget, man skal tage som bolsjer,« siger han.
Speciallæge i søvnmedicin og ejer af Søvnexperten Jan Ovesen synes heller ikke, det er nogen god idé at tage melatonin. Så er det bedre at 'passe sine sengetider', som han selv formulerer det.
»Hvis ikke man kan falde i søvn, så kan det skyldes, at man har nogle forkerte vaner. Man skal ned i omdrejninger, og det skal man helst gøre, tre timer inden man går i seng. Men det er der mange, der ikke respekterer,« siger han.
Han mener dog også, at der kan være en biologisk forklaring på, at lige netop unge i alderen 18-24 år i særlig grad benytter sig af melatonin.
Når man som 14-15-årig for alvor rammer teenagealderen, sker der nemlig automatisk en døgnrytmeforskydning med to til tre timer, som først kommer på plads omkring de 21 år.
»Det er individuelt, hvor intenst man oplever det, og vi kan ikke forklare, hvorfor det sker. Men det gør, man først kan falde i søvn senere om aftenen og gerne sove længere om morgenen. Så hvis man tager melatonin på recept, kan det altså medvirke, at der tidligere kommer melatonin ud i blodet, end det naturligt ville forekomme,« siger Jan Ovesen.
For visse mennesker kan det dog give god mening at tage melatonin – det gælder f.eks. dem, der arbejder på skiftehold, og folk, der ofte flyver i forskellige tidszoner.
Melatonin kan nemlig på grund af sin søvnregulerende effekt hjælpe folk med hurtigere at vende deres døgnrytme.
Vil man have styr på sit melatonin-niveau uden at ty til medicin, skal man foruden at geare ned inden sengetid sørge for at slukke alle skærme.
»Der er nu undersøgelser, der viser, at sidder du med din smartphone, inden du går i seng, så nedsættes dit melatonin-niveau med 25-35 pct., hvilket gør det svært at falde i søvn. Det er voldsomt store mængder,« siger Mikael Rasmussen.
