Coronavirussen har taget størstedelen af verden med dage og ugers mellemrum. Nogle nationer er blevet ramt med en voldsomhed, der har presset landenes sundhedsvæsener ud på randen af sammenbrud.

De fleste har hørt skrækscenarierne fra Italien og set de gruopvækkende billeder fra New York, hvor hospitalerne må bruge frysevogne til de mange døde.

Utvivlsomt vil nogle lande klare sig igennem pandemien bedre end andre. Pandemien tackles forskelligt, og alle bliver heller ikke ramt lige hårdt.

Mange faktorer gør sig gældende for, hvor hurtigt og godt landene kommer tilbage på fode igen.

Et af dem er, hvor robuste landene er, og det tegner Global Resilience Index 2019, der er lavet af forsikringsgiganten FM Global, et billede af. Du kan se verdenskortet HER.

Man har målt 130 landes evne til at komme igennem en krise ud fra faktorer såsom politisk stabilitet, økonomisk styrke og risiko i forhold til forskellige farer.

Nummer ét på listen finder vi Norge, der scorer 100 points i datasættet.

På en andenplads ligger Danmark. Vi ligger blandt andet højt på parametrene økonomi og forsyningskæde.

Ifølge Global Resilience Index er risikoen for, at den stærke danske regering bliver væltet eller destabiliseret lav, og det samme med korruption og risio for naturkatastrofer.

Danmark rangerer også højt på synligheden i vores forsyningskæde.

Kigger man på tiltagende, som den danske regering indførte for at inddæmme coronavirus, så var de også hårde og kom hurtigere end mange andre lande.

Nederst på listen finder man lande som Haiti (nr. 130) og Venezuela (129).

Haiti kæmper stadig med følgerne af orkan Matthew i 2016 og Venezuela med store problemer i forhold til korruption og hyperinflation.

Lande i hele verden kæmper i denne tid om at skaffe værnemidler og respiratorer på verdensmarkedet, og der spiller både økonomi og politisk magt en stor rolle.

Danmark har trods mangler på nogle områder løbende sikret sig de nødvendige midler, men anderledes ser det ud for de 'svageste' lande har Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, tidligere forklaret.

»Udviklingslandene producerer ikke selv værnemidler og skal ligesom alle andre ud på verdensmarkedet for at købe det. Man kan frygte, at de ender bagest i køen, fordi de ikke har stor økonomi og politisk magt,« sagde han.