'Hold nu din fucking kæft med den hoste!'
Da 21-årige Victoria Sara Vallentin fandt sedlen fra en beboer i opgangen i sin postkasse, blev hun først helt paf, og så blev hun ked af det.
»Det gjorde ondt at læse, for jeg ønsker virkelig ikke at genere nogen, men min hoste er desværre ikke noget, jeg kan gøre noget ved.«
Man kan ikke se det på Victoria Sara Vallentin, men hun er alvorligt syg.
Hun lider af den kroniske og dødelige sygdom cystisk fibrose, der betyder, at hun i perioder hoster meget, og det ville hun ønske, hun havde haft muligheden for at forklare sedlens forfatter.
»Det er svært med sådan en seddel, for det giver mig jo ingen mulighed for at forklare, hvorfor jeg hoster, og vi kan heller ikke snakke om, at der kunne være en løsning, så vedkommende ikke bliver generet af det,« siger Victoria Sara Vallentin.
Beskeden fra beboeren i opgangen er skrevet i en hård tone og lyder blandt andet:
'(...) du vækker os konstant om natten. Gå til fucking lægen eller lydisoler din lejlighed!'
Men Victoria Sara Vallentin har skam været hos lægen. Utallige gange, siden hendes sygdom blev opdaget, da hun var seks år gammel.
Hun tager hver dag en masse forskellig slags medicin og sidder med forskellige masker på for at holde sin sygdom i skak.
Hver tredje måned er hun indlagt på hospitalet i omkring 14 dage for at få medicin direkte i årerne, og cirka hvert tredje år bliver hun opereret i lungerne for at holde de infektioner, som nedbryder hendes lunger, nede.
Victoria Sara Vallentin ved, at hendes lunger på et tidspunkt vil være så ødelagte, at hun skal undergå en stor, omfattende og risikabel lungetransplantation.
Hun ved, der er en risiko for, at hendes sygdom pludselig udvikler sig og bliver meget alvorlig.
Så alvorlig, at hun kan dø af det.
Det er en viden, Victoria Sara Vallentin lever med og på trods af.
»Jeg prøver at være så meget til stede i nuet, som jeg kan, og nyde, at jeg har det godt, at jeg kan studere og passe mit studiejob.«
Men den besked, Victoria Sara Vallentin modtog, har gjort det svært for hende at være hjemme i sin lejlighed.
»Jeg føler mig angrebet og ikke særlig velkommen, og hver gang jeg hoster, tænker jeg på, om det kan genere nogen.«
Efter den anonyme seddel i postkassen besluttede Victoria Sara Vallentin sig derfor for at tage den 'snak' med ham eller hende, der skrev, som hun ville ønske, de kunne have haft ansigt til ansigt.
Hun skrev et brev, som hun hængte op i opgangen, så resten af naboerne også kunne læse med.
»Jeg ved jo ikke, om de også kan høre mig hoste,« forklarer Victoria Sara Vallentin.
I brevet står der bl.a.:
'Nu ved jeg ikke, hvem du er, dig som gemmer dig bag dette brev. Men hvis du ser dette, er du meget velkommen til at komme op til mig til en kop kaffe og en snak om mit liv. For så kan du få en bedre forståelse af, hvad det er, jeg kæmper med. Jeg ønsker dig et godt nytår.'
Victoria Sara Vallentin har siden delt både den anonyme beboers og sit eget brev på Facebook i håb om at minde andre om, at vi hver især kæmper vores egne kampe, og med en opfordring til at vise mere forståelse for hinanden.
