Uhyggelig hændelse: Barnevogn med sovende datter forsøgt stjålet
Politiet tager sagen meget alvorligt og efterforsker den fortsat, lyder det.
Politiet tager sagen meget alvorligt og efterforsker den fortsat, lyder det.
En kvinde har anmeldt, at hendes barnevogn blev forsøgt stjålet onsdag formiddag på Vejlegade på Frederiksbjerg i Aarhus.
Kvindens datter lå i barnevognen.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland,
»Teorien er, at en person har villet stjæle barnevognen og så har opdaget, at der lå et barn i den, og derfor har skyndt sig at stille den fra sig,« lyder det fra Mille Mørck Johansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, til mediet.
Barnevognen blev fundet lidt længere nede ad gaden efter at have været flyttet i et par minutter, oplyser politiet.
Politiet tager ikke desto mindre sagen meget alvorligt og efterforsker den fortsat.