Når man er vant til, at lønnen tikker ind på kontoen hver måned, så gør det pludselig ondt, hvis man ikke har fået en krone siden sommer.

Ikke desto mindre er det virkeligheden for Rikke Hansen, der ejer de to populære barer i Aarhus Fatter Eskil og G-bar.

Hun har ikke udbetalt løn til sig selv, siden coronavirussen ramte Danmark, og siden august har hun ingen støtte fået fra de hjælpepakker, der skal holde hånden under erhvervsdrivende som Rikke.

»Jeg har måttet tage et privatlån og lånt penge af familie. Jeg er ikke vant til nogen høj løn, men når der absolut ingen penge kommer ind, så er det selvfølgelig meget kritisk,« siger Rikke Hansen.

Hun har ellers både søgt om lønkompensation til selvstændige samt kompensation for faste omkostninger på hendes to barer, som er tvangslukket.

Men månedlange ventetider har gjort, at hun har stået uden en eneste krone i hjælp siden sensommeren.

»Jeg føler, jeg bliver holdt for nar. Regeringen har tvangslukket os, og det må vi bare acceptere. Men så er det bare ikke i orden at hænge små erhvervsdrivende til tørre i flere måneder,« siger Rikke Hansen.

I starten af september åbnede Rikke Hansen kortvarigt de to barer. Det var dengang, hvor barer måtte holde åbent til klokken 02 – dog uden at lukke nye gæster ind efter klokken 23.

Rikke to barer har stort set været tvangslukket siden 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukke Danmark ned. Kun kortvarrig i sommer kunne barer holde åbent under restriktioner. Privatfoto.
Rikke to barer har stort set været tvangslukket siden 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukke Danmark ned. Kun kortvarrig i sommer kunne barer holde åbent under restriktioner. Privatfoto.
Vis mere

»Det var faktisk okay. Vi fik i det mindste halvdelen af vores normale omsætning. Men så blev vi lukket delvist ned igen 17. september. Så det var en kort fornøjelse,« siger hun.

Men i fredags kom det længe ventede svar på ansøgning til hjælpepakkerne endelig. Og mandag stod der penge på kontoen.

Det var vel at mærke kompensation for september og oktober.

»Det er vanvittigt, at vi skal vente så lang tid. I forårets måtte jeg også vente over to måneder på at få min ansøgning behandlet. Jeg har stiftet meget bankgæld, og kassen er fuldstændig tømt,« siger hun.

Rikke Hansen er en af de mange små erhvervsdrivende, som har gået i månedsvis uden skyggen af hjælp fra staten.

Den hjælpepakke, som Rikke Hansen først nu har modtaget støtte fra, blev vedtaget i Folketinget 29. august. Men først fra 19. november kunne de hårdt ramte virksomheder søge om nødhjælp.

»Det er faktisk ikke sagsbehandlingstiden, der er værst. Det værste er, at der næsten går tre måneder, fra en hjælpepakke bliver vedtaget, til vi overhovedet kan søge pengene,« siger Rikke Hansen.

Ovenikøbet måtte hun vente endnu længere, fordi hendes sag lå blandt de 300 ansøgninger, som blev ramt af en it-fejl i Erhvervsstyrelsen i december.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen er kaldt i åbent samråd om covid-19-hjælpepakkerne til erhvervslivet, i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag den 12. januar 2021. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om han finder det tilfredsstillende, at en lang række virksomheder fortsat afventer at få udbetalt covid19-hjælpepakker, og om ministeren mener, at der er behov for yderligere covid19-hjælpepakker for at sikre de danske virksomheder.
Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen er kaldt i åbent samråd om covid-19-hjælpepakkerne til erhvervslivet, i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag den 12. januar 2021. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om han finder det tilfredsstillende, at en lang række virksomheder fortsat afventer at få udbetalt covid19-hjælpepakker, og om ministeren mener, at der er behov for yderligere covid19-hjælpepakker for at sikre de danske virksomheder. Foto: Emil Helms
Vis mere

Tirsdag var fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen i samråd, hvor han delvist beklagede, at hjælpen har trukket ud.

»Når der skal etableres så stort et system på så kort tid, er det svært at undgå, at der sker fejl undervejs. Det er selvfølgelig beklageligt, men det er nok også umuligt helt at undgå,« sagde han.

Han forklarede blandt andet, at EUs godkendelse har trukket hjælpepakkerne i langdrag. Men det afviste EU-Kommissionen i weekenden og pointerede, at EU i gennemsnit kun har brugt 11 dage på at godkende Danmarks hjælpepakker.

»Hvis man får et indtryk af, at vi er sådan nogle EU-bureaukrater, der bare ligger på chaiselongen, spiser mayonnaise af tuben og drikker lilla Bols, så må jeg bare konstatere, at det ikke er rigtigt,« sagde EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, Stina Soewarta, til Berlingske.