Efter strejke i Københavns Lufthavn: Har genoptaget arbejdet
Bagagemedarbejderne fra Aviator strejkede fredag eftermiddag, og det har givet forsinkelser for flyafgange.
Bagagemedarbejderne fra Aviator strejkede fredag eftermiddag, og det har givet forsinkelser for flyafgange.
Opdateret klokken 19.31: Fredag aften har bagagemedarbejderne fra Aviator genoptaget arbejdet i Københavns Lufthavn.
Bagagemedarbejdere fra virksomheden Aviator har nedlagt arbejdet i Københavns Lufthavn og er gået til møde.
Det oplyser Jens Ehlers, der er presserådgiver i lufthavnen til Ritzau.
Mødet begyndte omkring klokken 17.
De fly, som er ankommet siden da, og hvor det er Aviator-bagagemedarbejdere, der står for håndteringen, kan derfor ikke tømmes i øjeblikket.
Det skaber ekstra ventetid, fortæller Jens Ehlers.
Han kan dog endnu ikke sige noget om tidshorisonten, eller om det vil føre til aflysninger af fly.
Han tilføjer, at forventningen er, at arbejdet vil blive genoptaget hurtigst muligt.