Alle medarbejdere, der håndterer bagage i Københavns Lufthavn gik tirsdag til det, man kalder et fagligt møde.

Dog kan pressechef Lars Lemche fortælle, at alle nu er tilbage på arbejde. Det bekræfter formand i 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen.

Der er lige nu er forsinkelser på ti forskellige flyafgange, og man skal forvente, at det vil tage længere tid at få sin bagage, når man lander i lufthaven.

»Vi skal nok få alle afsted, det tager bare lidt længere tid,« siger han.

På Fagbladet 3F skriver man, at 300-400 ansatte omkring klokken 11.40 tirsdag formiddag er  stoppet med at læsse kufferter og anden bagage på flyene og har nedlagt

De er ansat hos bagageportører fra SAS Ground Handling (SGH), Spirit Air Cargo, Aviator og CFS Copenhagen Flight Services.

Det sker ifølge Fagbladet 3F i protest mod, at SAS har opsagt sine lokalaftaler, og herefter vil hyrer bagageportører, der skal have 10 procent mindre i løn end de nuværende ansatte.

Henrik Bay-Clausen uddyber til B.T., at man blandt andet nedlagde arbejdet i solidaritet med dem, der skal gå til en lavere løn end andre, og fordi man kan frygte, det vil have konsekvenser for egen ansættelse, hvis der er billigere alternativer.