Det er dommens time for Angelo, Mohammed, Vasko, Serhat, Saidou, Said, to styk Michael og en fyr, der hedder Per.

De – og adskillige andre – er alle sammen tiltalt for overtrædelser af straffeloven.

De skal møde i Københavns Byret denne gråkedelige septembertorsdag.

B.T. har opgjort andelen af personer med udenlandsk klingende navne, som blev fremstillet ved retsmøder i byretterne i København, Aarhus, Aalborg og Odense i ugerne 39 og 40. B.T. har kigget på overtrædelser af straffeloven for vold, voldtægt og trusler om vold. Derudover også røveri og endelig narkokriminalitet.

Københavns Byret. I ugerne 39 og 40 i 2018 blev 90 personer fremstillet i sager om vold, voldtægt eller trusler om vold. 64 af personerne havde tydeligt udenlandsk klingende navne. Vis mere

I alt blev 321 personer fremstillet. 174 af dem havde tydeligt ikke-danske navne, hvor der var klart flest arabiske. Altså vel over halvdelen.

B.T.s opgørelse tegner samme billede som tallene på området, som Danmarks Statistik opgør hvert år. Her kan man – blandt andet – læse, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere begår næsten to en halv gang så meget kriminalitet som resten af befolkningen.

Uden for Københavns Byret denne morgen står 12-13 arabisk udseende unge mænd.

Der holder to patruljevogne i kort afstand af en gymnasieklasse, som gør mine af at skulle på rundvisning.

På trappen op til hovedbygningen står et ældre mellemøstligt ægtepar. Kvinden har viklet sit tørklæde stramt om hovedet. Manden har trukket sin brune hue ned om ørerne. De stirrer begge tomt ud i luften og siger ikke et ord.

B.T. har sat sig i retssal 16. Det er en af de retssale, som sjældent gæstes af pressen. Det er et lille blåmalet lokale uden kunst eller bevingede ord på væggene. Over døren hænger et ur, der ligner et af de billige fra Ikea. Hvis man flyttede rundt på møblerne, kunne man på et øjeblik lave et udmærket konsulentkontor.

Ovre ved forsvarer Janus Malcolm Pedersen sidder en af de to tiltalte – en slank mand af ægyptisk afstamning. Han tripper lidt i sine udtrådte sneakers og kigger ned i jorden, så det halvlange hår hænger med. Hans øjne er røde og fugtige.

Den tiltalte ser tynget ud, men sagen handler ifølge retslisten også om 'salg med bat'. Der skulle nok have stået 'slag'.

Forsvarer Janus forklarer hen over salen, at han er utilfreds med, at anklager ikke har indhentet nye papirer på klientens sindstilstand. Tilbage i 2015 var han tilsyneladende præget af kokain- og alkoholmisbrug samt symptomer på sindssyge.

»Det er jo længe siden og siger ikke noget om, hvorvidt min klient stadig har disse symptomer,« forklarer han.

Advokaterne stikker hovederne sammen og hvisker lidt, mens de betragter den tiltalte. Fra tilskuerrækkerne er det svært at drage en entydig konklusion om tiltaltes sindstilstand i hverken den ene eller anden retning.

Den anden tiltalte – som har pakistanske aner – er ikke dukket op.

»Jeg ved ikke, om han kommer,« siger forsvarer Stefan Reinel, da dommer Bodil Toftemann spørger, hvor klienten er henne.

Det viser sig, at hovedvidnet – som altså kan bevidne de to tiltaltes overfald med bat på en af hans venner – heller ikke er dukket op. Han må hentes på bopælen.

»Han er blevet anholdt. Jeg har netop talt med betjenten. Der er 20 minutters kørsel herind,« forklarer anklager Lars Dahlgaard, hvorefter dommeren og de to domsmænd – en cirka 30-årig mand og en ældre kvinde – trækker sig tilbage til de tilstødende lokaler.

Pludselig går døren op, og en mørklødet mand i 20erne træder direkte og højlydt ind i retssalen, hvor sagen skulle have startet for et kvarter siden.

»GODMORGEN,« siger han med høj ghettoaccent uden at kigge på nogen. Så sætter han resolut kurs mod pladserne langs bagvæggen, der er reserveret for pårørende og tilhørere.

En enlig rose på asfalten i Mjølnerparken dagen efter skuddrab på 22-årig mand i 2017. Vis mere

Forsvarer Stefan Reinel springer op fra sin stol, som en trold af en æske. Han finder et smil frem, giver hånd og siger 'Godt, du kunne komme', til sin klient, som står over for adskillige måneders ubetinget fængsel.

Han får herefter dirigeret ham hen til pladsen ved siden af forsvarerne. Den nyankomne tiltalte er yngre end sin medtiltalte. Han er også lidt mere præsentabel i tøjet. Trods sin aparte entré indtager han stille sin plads og mæler herefter ikke et muk.

De 20 minutters transporttid af det anholdte hovedvidne bliver til 40 minutter. Så går døren op på ny. To særdeles høje betjente i civilt tøj trukket over deres skudsikre veste træder ind sammen med en lav, kraftig mand i håndværkerbukser og grå hættetrøje.

Det er Jesper, som skal fortælle om sin kammerat, der angiveligt fik slag med et bat af mindst en af de to herrer på forsvarsbænken. Jesper er gal i skralden.

»Jeg har hverken fået morgenmad eller medicin og heller ingen indkaldelse,« vrisser han aggressivt til forsvarer Stefan Reinel, som straks beklager.

Alles øjne er nervøst rettet mod vidnet Jesper, der ligner en tikkende bombe, modsat de to tiltalte, som sidder stille som skolepiger til eksamen.

Det overrasker ingen, da Jesper fortæller, at han i løbet af slagsmålet fik jaget de to tiltalte på flugt med en gren, som han havde knækket af en busk eller et træ. Han kender i øvrigt de to tiltalte 'fra miljøet'.

På trods af at angrebet var forfejlet, får den ene tiltalte – ham med det højlydte 'godmorgen' – en dom på fem måneders ubetinget fængsel. Det var også ham, der slog med battet. Motivet blev aldrig rigtig kendt. At han havde fået job på Domino's Pizza, var ikke en formildende omstændighed.

Den anden tiltalte havde ifølge flere vidner lagt sig lidt imellem de ophidsede gemytter, men blev alligevel kendt skyldig i vold, da retten mente, at han havde haft ondt i sinde.

Han fik en behandlingsdom, så man også kunne afklare, hvor galt det egentlig stod til.

Der er en enkelt pårørende til den ene tiltalte med. En 34-årig kvinde. Hun vil gerne tale, hvis hendes navn ikke bliver nævnt.

»Indvandrere er mere kriminelle. Det var ikke så slemt tidligere, men det er gået galt i den nye generation,« siger hun og fortsætter:

»Det er et produkt af dårligt miljø og opvækst,« inden hun forlader retten.

Efter frokost bliver et væld af nyankomne sluset ind gennem byrettens metaldetektor og gennemlysningsapparatur. Der er både personer i jakkesæt med fine tasker og lige dele arabiske og danske mænd i joggingbukser og hættetrøjer.

Anklager Lars Dahlgaard sidder stadig i retssal 16, hvor en ung mand fra 1995 med albanske rødder forventes at erklære sig skyldig i at have kastet en sten og en urtepotteskjuler efter ordensmagten på Christiania.

Den tiltalte skulle også have svaret for sig i forbindelse med ni færdselsovertrædelser, men det må vente, da akterne på en eller anden måde har forputtet sig i en bunke dokumenter på Politigården.

Den unge tiltalte, som taler dansk uden accent, erkender som ventet sin forbrydelse og undskylder mange gange for retten. Han forklarer, at han sad på Café Nemoland på Christiania med 10 gram hash på sig, en joint og noget hash-olie. Han siger, at han læste til eksamen på sit hf-studie.

Dette selv om det hele foregik sidst i juli, hvor de færreste hf-studerende ellers åbner en bog. Han får 10 måneders ubetinget, men får lov at gå og afsone senere.

Efter dommen vil en ung mand på 22 år gerne udtale sig. Han forklarer, at han er fætter til den tiltalte.

»Alle de problemer, som indvandrerne står i, det er deres egen skyld,« siger han med høj stemme midt i den talrige flok af pårørende, der består af flere fætre og/eller kammerater, to kusiner og den tiltaltes forlovede.

Han forklarer selv, at han arbejder på fuld tid, og at hans straffeattest er ren som sne.

»Det er, som om det er blevet mere normalt med kriminalitet,« siger han og henviser til den nye generation af efterkommere af indvandrere, der også ifølge statistikkerne begår kriminalitet i markant større omfang end deres forældre.

Han bebrejder hverken politiet, Pia Kjærsgaard eller danskernes bekymringer over islamisering.

»Politiet eller danskerne hader jo ikke indvandrere. Det gør de ikke. Jeg vil sige, at det er sværere at få arbejde, når du hedder noget, der lyder udenlandsk. Men derfor skal man jo alligevel tage ansvar selv,« siger han og fortsætter:

»Men jeg har også gået i skole med mange danskere. De går ikke over for rødt, selv om de kan se, at der ingen biler kommer. Det gør de bare ikke. Men det gør indvandrere,« siger han.

Hvorfor tror du, at det er sådan?

»Det ved jeg ikke. Måske er det, fordi i mange af de lande, hvor indvandrerne kommer fra, der har man ikke respekt for staten på samme måde, som man har i Danmark,« siger han.

Denne grafik viser, hvor mange med udenlandske navne der blev fremstillet i Københavns Byret i ugerne 39 og 40. Den røde graf viser sager om vold, voldtægt og/eller trusler om vold. Den blå for narkokriminalitet og den sorte sager om røveri. Vis mere
Denne grafik viser, hvor mange med udenlandske navne der blev fremstillet i Odense byret i ugerne 39 og 40. Den røde graf viser sager om vold, voldtægt og/eller trusler om vold. Den blå for narkokriminalitet og den sorte sager om røveri. Vis mere
Denne grafik viser, hvor mange med udenlandske navne der blev fremstillet i Aarhus byret i ugerne 39 og 40. Den røde graf viser sager om vold, voldtægt og/eller trusler om vold. Den blå for narkokriminalitet og den sorte sager om røveri. Vis mere
Denne grafik viser, hvor mange med udenlandske navne der blev fremstillet i Aalborg byret i ugerne 39 og 40. Den røde graf viser sager om vold, voldtægt og/eller trusler om vold. Den blå for narkokriminalitet og den sorte sager om røveri. Vis mere