Avocadoer solgt i Rema 1000 i hele landet og via Nemlig.com tilbagekaldes nu.

Det er firmaet Nordic Fruit A/S, der tilbagekalder, fordi der er risiko for, at de indeholder Chlorpyrifos, som for nogle år siden blev ulovligt i frugt og grønt i Danmark.

Det drejer sig om Øko og Spiesemodne 2-pack fra virksomheden.

Avocadoerne er fra Kenya, er pakket af Nature's Pride BV og har EAN-stregkoden 1878963180111 eller 8718963335566.

»Risikovurderingen har konkluderet, at indholdet af pesticidet chlorpyrifos ikke kan udelukke en sundhedsmæssig risiko,« lyder det.

Forbrugere rådes til at returnere produktet til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.