Det meste af sit voksenliv har Helene Thyrsted drømt om at blive tynd. Når hun blev tynd, ville hun købe tøj. Hun ville tage til stranden. Hun ville finde en kæreste. Når hun blev tynd, ville hun begynde at leve.

»Med den krop, jeg havde, havde jeg ikke ret til de ting. Det var en sandhed, jeg ikke satte spørgsmålstegn ved.«

Først som 28-årig opdagede Helene Thyrsted, at hun har lov til at leve, uanset hvordan hendes krop ser ud. Indtil da tænkte hun konstant på at tabe sig.

»For at motivere mig selv til en forandring talte jeg rigtig grimt til mig selv. Jeg håbede, at jeg en dag ville hade mig selv så meget, at jeg ville holde op med at spise ...,« siger hun og bliver stille – før hun fortsætter:

Det meste af sit voksenliv har Helene Thyrsted skammet sig over at være tyk.
Det meste af sit voksenliv har Helene Thyrsted skammet sig over at være tyk. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

»Jeg håbede, at jeg ville få en spiseforstyrrelse. At få anoreksi svarede i mit hoved til at vinde i lotto. En tanke, jeg i dag skammer mig over, for det er en alvorlig sygdom.«

Helene Thyrsted er tyk og har været det hele sit voksenliv. Hun er langtfra alene. De seneste data fra 'Den Nationale Sundhedsprofil' viser, at 51 procent af danskerne vejer mere end anbefalet.

For Helene Thyrsted kulminerede selvleden i 2015. Hun var alene i sin etværelseslejlighed i Gellerup ved Aarhus, da hun googlede sætningen 'Er der overhovedet nogen, der gider knalde med en tyk pige?'

»Jeg forventede, at svaret ville være 'Nej, fy for helvede, du er klam',« fortæller hun i en ny film.

Men i stedet for den forventende afklapsning udfoldede et eksotisk univers sig på computerskærmen foran hende.

Den ene blog efter den anden, Instagram-profil efter Instagram-profil, viste kvinder, der så ud som hende, men som alligevel dansede, badede og lo. Kvinder, der – selv om de var tykke – levede livet.

Under hashtags som #RiotsNotDiets, #LoseHateNotWeight, #AllBodiesAreValidBodies og #Fatisnotaviolation så hun kvinder, der skrev bøger. Kvinder, der dansede, rejste – i fly – og ikke skammede sig over at bede om en bælteforlænger. Kvinder, der gik i tøj med vandrette striber. Kvinder, som lavede bomber i swimmingpools.

»Der blev åbnet op for en verden, som jeg havde været afholdt fra, en verden, jeg havde troet kun var til de andre. Det føltes som en åbenbaring.«

Helene Thyrsted medvirker i den danske dokumentarfilm 'Fat Front', hvor fire unge skandinaviske kvinder med stolthed kalder sig tykke.
Helene Thyrsted medvirker i den danske dokumentarfilm 'Fat Front', hvor fire unge skandinaviske kvinder med stolthed kalder sig tykke. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Det fortæller hun i dokumentarfilmen 'Fat Front', der 10. oktober får premiere i danske biografer.

Sammen med tre andre skandinaviske kvinder beslutter hun i filmen at tage sin plads i verden, selv om hun fylder lidt mere end anbefalet.

Helene Thyrsted oplever, at verden er indrettet til tynde mennesker. Og det har hun ret i, siger professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.

»Fedme bliver det nye rygning. Det er forbundet med skyld og skam at være fed,« siger Janne Tolstrup, der mener, det skyldes fordomme.

Fra psykologiske forskningsstudier i USA ved man, at tykke mennesker ofte bliver forbundet med karaktertræk som dum, doven og langsom, måske fordi 'tykke har et andet bevægelsesmønster end slanke'.

Men fordommene har konsekvenser. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at svært overvægtige oftere mister deres arbejde sammenlignet med deres normalvægtige kolleger, ligesom de har markant sværere ved at finde et nyt arbejde.

»Skal man fyre på en arbejdsplads, er der en tendens til, at arbejdsgiveren fravælger de fede først. Måske fordi de ved, at det er usundt at være fed. Selv om medarbejderen ikke er syg, frygter arbejdsgiveren, at han kan blive det. Det er bagsiden ved sundhedsoplysning,« siger Janne Tolstrup.

I et andet studie fik arbejdsgivere vist billeder, hvor de samme ansøgere var fotomanipuleret til både at være tykke og tynde.

»Den tykke version af ansøgerne kom sjældnere til samtale,« siger Janne Tolstrup, der forudser, 'at stigmatiseringen øges, hvis det at være fed bliver gjort til et individuelt problem'.

Og det mener otte ud af ti danskere ifølge en ny Gallupmåling fra Sundhedsstyrelsen, at fedme er.

Den udvikling vil Helene Thyrsted udfordre. Derfor kæmper hun sammen med andre tykke for retten til at være her – uanset hvordan ens krop ser ud.

»Det er en stor, fed løgn, at jeg ikke er o.k. Men jeg har fået det at vide hele mit liv, så det var både en lettelse, men også chokerende, at opdage,« siger hun.

I dag skal ingen sætte grænser for Helene Thyrsted. Hun viser sin krop frem for at vise verden, at hun har ret til at være her – uanset hvordan hun ser ud. 
I dag skal ingen sætte grænser for Helene Thyrsted. Hun viser sin krop frem for at vise verden, at hun har ret til at være her – uanset hvordan hun ser ud.  Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Den dag i sengen i Gellerup faldt verden, som Helene Thyrsted kendte den, fra hinanden. Siden har hun levet. Hun har vist sig frem. Og hun har givet alle, der har forsøgt at begrænse hende, en fuckfinger.

Hun har ladet sig fotografere nøgen i et badekar – et billede, der i øvrigt vandt prisen som årets portrætfoto i 2017. Hun har været nøgen foran en croquis-klasse, der tegnede hendes krop fra alle tænkelige vinkler. Hun klæder sig i korte toppe. Ikke kun for at vise sin mave frem. Men for at vise, at hun har ret til at være her, som hun er.

»Jeg er færdig med at spilde tid på at hade mig selv i stedet for at leve mit liv.«