Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den 59-årige mand, der onsdag formiddag fik et kabel i hovedet på en byggeplads, er fortsat i livsfare.
»Det er en meget alvorlig tilskadekomst,« oplyser Tom Stysiek fra Slagelse-kredsen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske Medier.
Onsdag klokken 9.55 var manden i gang med at hejse et tungt kabel med en kran. Ved et uheld faldt det ned i hovedet på manden, der efterfølgende blev fløjet i helikopter til Odense Universitetshospital.
Manden er fortsat i livsfare.
Politiet og arbejdstilsynet er i gang med at finde de nærmere omstændigheder omkring ulykken.