Hver tiende hjemmehjælper har en anden etnisk baggrund end dansk. Landets kommuner oplever stor tilfredshed.
Et stadig stigende antal indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig baggrund ansættes i den danske ældrepleje.
Det viser en opgørelse foretaget af fagforeningen FOA.
11 procent af FOA's medlemmer i ældreplejen, svarende til knap 20.000 sosu-ansatte, er indvandrere eller efterkommere, heraf de fleste ikkevestlige.
For ti år siden var det knap syv procent.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Avisen har foretaget en rundringning til ældreforvaltninger i København, Odense, Aarhus og Aalborg, og den viser, at de nye medarbejdere bliver taget godt imod.
Ældre Sagen med 850.000 medlemmer modtager heller ikke henvendelser fra ældre, der klager over sprogbarrierer eller andre problemer i forbindelse med de nydanske hjemmehjælpere.
I Aarhus, hvor kommunen vurderer, at en femtedel af de ansatte i ældreplejen har anden etnisk baggrund end dansk, fortæller rådmand Jette Skive (DF), at de nydanske medarbejdere får en positiv modtagelse.
- Vores tilfredshed ligger generelt højt, og i forhold til ansatte med anden etnisk baggrund har jeg ingen klager overhovedet. Vi har en uniform, som de ansatte skal bære, og derudover kan de vælge at gå med deres eget tørklæde, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- Vi får kun positive tilbagemeldinger, for vores medarbejdere med indvandrerbaggrund har samme faglige kvalifikationer som andre medarbejdere. Men betingelsen for, at indvandrere og flygtninge kan arbejde i ældreplejen, er, at de taler klart og forståeligt dansk.
Samme melding kommer fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i Københavns Kommune.
- Vi oplever ikke, at det gør en forskel, om de ansatte har en anden etnisk baggrund eller ej. Som borgmester har jeg fået klager over medarbejdere i ældreplejen, der har piercinger, men ikke klager over tørklæder. Men det er klart, at de ansatte i ældreplejen skal kunne tale dansk på et højt niveau, siger hun.
/ritzau/
