Antallet af katte på landets internater er steget med over 200 procent. Mange af dem er man nødt til at aflive.

»Jeg bliver vred over, at folk er ligeglade med andre levende væsener,« siger Christina Agerskov, der er dyreværnsansvarlig i Inges Kattehjem.

Det er ikke længe siden, at kattehjemmet i Glostrup havde over 600 kattekillinger, der enten var efterladt til sig selv eller indleveret direkte til internatet.

Flere steder i landet er der alt for mange tilfælde af herreløse katte, hvis man spørger Christina Agerskov.

Her kan du se nogle af de katte, der bliver indleveret eller efterladt uden for Inges Kattehjem, som også har oplevet en stor stigning.
Her kan du se nogle af de katte, der bliver indleveret eller efterladt uden for Inges Kattehjem, som også har oplevet en stor stigning. Foto: Inges Kattehjem
Vis mere

»Vores afdeling i Næstved fik for 14 dages tid siden indleveret fem små killinger, der var døende. De var ved at dø af sig selv, så dem måtte vi akut aflive,« fortæller Christina Agerskov, der selv har sin daglige gang i Glostrup.

Her kommer der også jævnligt katte ind, man er nødt til at aflive hurtigst muligt.

»Vi fik en voksen kat ind, og hun vejede meget, meget lidt. Hun var så syg, at hendes afføring væltede ud af hende som vand. Det er jo et direkte resultat af, at hun har gået derude og har skullet klare sig selv,« siger hun.

Petit, som de kaldte katten, måtte aflives, kort tid efter de fik den ind.

Hun er ked af at se så mange katte lide en sørgelig skæbne, når det kunne være undgået.

Inges Kattehjem og 19 andre dyreværnsorganisationer er gået sammen og kræver nu handling på området. De vil have en kattelov, som skal minimere antallet af herreløse katte.

Antallet er steget med 254 pct. siden 2004, viser en ny rapport fra Københavns Universitet, og internaterne kan snart ikke være med længere.

»Jeg er vred over, at de bliver sat i verden for så at blive efterladt til at dø,« siger Christina Agerskov.

Kernen af problemet er, at det er alt for let at anskaffe sig en kat, mener hun. Det er faktisk i de fleste tilfælde helt gratis.

Det samme mener direktøren for Inges Kattehjem, Jørgen S. Petersen.

»Mange har en kat, som de ikke har givet noget for. Når man ikke har betalt den i kroner og øre, så er den lettere at fralægge sig ansvaret for,« siger han og fortsætter:

»Kattens værdi vil forøges, hvis det bliver lovmæssigt besluttet, at alle katte skal registreres.«

Han har været i Inges Kattehjem i over 40 år, og han kan ikke huske en tid, hvor der ikke blev udtrykt et ønske om en kattelov.

»Jeg synes jo, at vi har råbt op om mærkning og neutralisering af katte de sidste 40 år. Men inden for de seneste år er katte blevet så populært et kæledyr, at problemet er vokset markant,« siger han.

Han håber, at et lovmæssigt påbud om mærkning vil gøre folk mere bevidste om, at de bør tage ansvar for den kat, de anskaffer sig.

De 20 dyreværnsforeninger har samlet 30.000 underskrifter sammen målrettet fødevareminister Mogens Jensen, som er ansvarlig på området.

Det store fokus på problemet har blandt andet fået flere dyrevelfærdsordførere til at reagere.

Derfor har man i et spørgsmål fra Fødevare- og Miljøudvalget krævet, at fødevareminister Mogens Jensen forklarer sine planer for Danmarks mest udbredte kæledyr.

Det er ikke lykkedes B.T. at få en kommentar fra ministeren, dog udtaler Socialdemokratiets dyrevelfærdsordfører, Anders Kronborg, følgende:

»En egentlig kattelov er ikke på trapperne, da vi har brug for at blive klogere og tage stilling til nogle administrative problemer. Eksempelvis, hvordan man afgør, at en kat er herreløs og lignende.«