Forestil dig, at du skal have lavet filler og netop har lagt dig på briksen. Men det, du ikke ved, er, at du også får sprøjtet væv fra et andet menneske ind i dig. Det gør du, fordi din kosmetiske behandler genbruger rester af filler fra en tidligere patient på dig.

Det ovenstående scenarie er ikke bare i strid med sundhedsmyndighedernes retningslinjer på området. 

Det har også fundet sted i den landsdækkende skønhedsklinikkæde Cerix’ klinik på Købmagergade 24 i det indre København. 

Det fortæller fire nuværende og tidligere ansatte nu til B.T. De ansatte ønsker at være anonyme af frygt for deres fremtidige jobsituation, for at de mister deres autorisation og på grund af pres fra Cerix' ene medejer Riemaree Nataschia Leclaire Rosenblum.

»Vi genbruger filler fra tidligere patienter, fordi Rie (Riemaree, red.) siger, vi skal gøre det,« fortæller en af dem til B.T. i februar. 

Ifølge to af kilderne har genbrugen af filler handlet om kroner og ører, da en sprøjte med filler koster omkring 1.000 kroner. 

Avisen Jyllands-Posten har også talt med ni tidligere kosmetiske sygeplejersker fra klinikkæden, som anonymt fortæller, at der blev genbrugt filler-sprøjter på andre patienter. 

Cerix afviser i et svar alle anklager. Det vender vi tilbage til. 

Klinisk professor i plastikkirurgi ved Herlev og Gentofte Hospital og ved Københavns Universitet, Lisbet Rosenkrantz Hölmich, fortæller, at genbrug af filler-sprøjter i høj grad er problematisk.

Ifølge hende udgør klinikkens genbrug af filler en direkte sundhedsfare for patienterne. Dels fordi filler-sprøjter leveres som præfabrikerede sprøjter med kanyle, som kun er beregnet til engangsbrug. Dels på grund af risikoen for aspiration.

Det vil sige, at den resterende filler i sprøjten forurenes af væv fra den patient, som den tidligere har været stukket ind i, fortæller hun.

»Filler må ikke genbruges. Når man sprøjter det ind i en patient, er man nogle gange nødt til at trække sprøjten tilbage for at sikre, at en blodåre ikke rammes. Det forurener filleren med væv fra patienten, som så sprøjtes ind i den næste«, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich til B.T.

Dermed risikerer patienten, der behandles med den genbrugte filler-sprøjte, at få overført sygdomme, vira eller fremmed væv, som kroppen reagerer imod, uddyber hun.

tip os
Ved du noget om sagen? Tip B.T. her eller skriv direkte til B.T.s journalist Ida Ariso på idtu@bt.dk. Henvendelser behandles fortroligt.

Ligesom Lisbet Rosenkrantz Hölmich fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker, at filler-sprøjter under ingen omstændigheder må genbruges.

De skriver i et skriftligt svar til B.T., at både sprøjter og kanyler er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient.

»Det er vigtigt, at filler-produkter ikke genanvendes. Hverken til den samme patient eller fra en patient til en anden patient, idet produktet efter åbning eller anvendelse ikke længere er sterilt. Dermed er der risiko for infektioner, hvis produktet genanvendes,« oplyser styrelsen.

Statens Serum Institut udstikker de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for blandt andet sprøjter og kanyler, herunder filler-sprøjter. De oplyser ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed og professor i plastikkirurgi Lisbet Rosenkratz Hölmich, at ingen af delene under nogen omstændigheder må genbruges, heller ikke til samme patient. Det skriver de i et skriftligt svar til B.T.
Statens Serum Institut udstikker de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for blandt andet sprøjter og kanyler, herunder filler-sprøjter. De oplyser ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed og professor i plastikkirurgi Lisbet Rosenkratz Hölmich, at ingen af delene under nogen omstændigheder må genbruges, heller ikke til samme patient. Det skriver de i et skriftligt svar til B.T. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brugt filler på intranettet 

B.T. er i besiddelse af et billede fra Cerix-klinikkens intranet-app, hvor en ansat i sommeren 2024 lavede et opslag med forslag til, hvordan opbevaringen af filler-rester kunne effektiviseres. 

Teksten i opslaget er ledsaget af et billede taget ind i et køleskab, hvor der blandt andet ligger sprøjter med filler.

»Da jeg selv godt kan lide at have rester til touch up, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester, der ligger, om hvorvidt behandleren har aspireret m.m., så har jeg en eventuel løsning,« står der blandt andet i opslaget. 

Touch up er en opfølgende behandling, der finder sted cirka 14 dage efter behandling. Her kan patienten få korrigeret eventuelle ujævnheder med mere filler.

Tre ud af de fire nuværende og tidligere ansatte i klinikken på Købmagergade, som B.T. har talt med, bekræfter, at de selv har anvendt filler-rester på uanende patienter eller på anden måde har været med til at opretholde praksissen, selvom de vidste, at det stred imod sundhedsmyndighedernes retningslinjer. De forklarer, at de har gjort det, fordi de har følt sig presset af Riemaree Nataschia Leclaire Rosenblum, og fordi det har været almindelig praksis i klinikken at genbruge filler.
Tre ud af de fire nuværende og tidligere ansatte i klinikken på Købmagergade, som B.T. har talt med, bekræfter, at de selv har anvendt filler-rester på uanende patienter eller på anden måde har været med til at opretholde praksissen, selvom de vidste, at det stred imod sundhedsmyndighedernes retningslinjer. De forklarer, at de har gjort det, fordi de har følt sig presset af Riemaree Nataschia Leclaire Rosenblum, og fordi det har været almindelig praksis i klinikken at genbruge filler.

I opslaget foreslår en af klinikkens behandlere, at 'problemet' med filler-resterne kan løses ved, at behandlerne får hver deres plastikkasse med navn på til resterne fra deres udførte behandlinger, så de ved, hvad de har liggende og genbruger.

Cerix' pressekonsulent, Klaus Kristensen, afviser kritikken: 

»Man kan ikke genbruge filler, som allerede er givet til en patient. Cerix genbruger aldrig nåle, kanyler eller sprøjter,« skriver han og fortsætter: 

»Sprøjten, som kanylen monteres på, er den, filler-produktet er i, så det er den, man har gemt restproduktet af til touch-up jf. gammel procedure,« lyder det blandt andet i svaret. 

Cerix kan heller ikke nikke genkendende til de fire ansattes beskrivelser af hændelser, der har fundet sted i klinikken på Købmagergade. 

Cerix skriver desuden, at de ville have anmeldt de behandlere, der har anvendt brugt filler, hvis de havde været vidende om, at det var foregået. 

»Hvis de (behandlerne, red.) har brudt loven, bør de anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dem, der er den udførende, ikke Cerixs ledelse,« skriver de. 

I forhold til billedet, der er taget ind i et køleskab i klinikken på Købmagergade, henviser de til tilsynsbesøget, som Styrelsen for Patientsikkerhed aflagde tirsdag i sidste uge. De tilføjer:

»Det billede, B.T. refererer til, der er der tale om en boks-inddeling per medarbejder. Vores procedure her har været helt klar: En sprøjte, hvor der er aspireret, skal kasseres uanset om kunden kommer til kontrol eller ej. Alt andet ville være uansvarligt.«

Cerix skriver derudover, at de for at sikre, at retningslinjerne overholdes i klinikken, har de mest omfattende og dybdegående procedurer i landet, og at sygeplejerskerne skriver under på altid at følge lovgivningen. 

Til spørgsmålet om Riemaree Nataschia Leclaire Rosenblums pres over for de fire ansatte, svarer de, at de ikke kan genkende det billede, der tegnes af kilderne.