»Dum tøs« og »smatso.«

Det er blot nogle af de verbale øretæver, som de ansatte i borgerservice bliver udsat for. For hos borgerservice i Aalborg oplever man dagligt en hård og ubarmhjertig tone.

Det skriver TV 2 Nord.

Derfor har kontorchef, Dorthe Jespersgaard, også følt sig nødsaget til at sende et læserbrev ud til kommunens borgere for at bede om kammertonen.

»Vi vil gerne opfordre alle jer, der skal i Borgerservice til at udvise respekt for det menneske, der ønsker at hjælpe jer bedst muligt inden for lovens rammer,« skriver Dorthe Jespersgaard i brevet.

Desuden bliver det også beskrevet, hvordan de ansatte bliver tilsvinet med ord som »smatso« eller »racist.«

En tone, der ikke gavner samarbejdet mellem den ansatte og borgeren, mener kontorchefen.

I løbet af det første halve år af 2022 har borgerservice i Aalborg betjent mere end 70.000 borgere, som fysisk er mødt op.

Det er en voldsom stigning, da Borgerservice normalvis betjener 100.000 borgere om året.

Det øget travlhed skyldes, at mange borgere er i gang med at blive overflyttet fra NemID til MitID.