I Vordingborg – ved det famøse Gåsetårnet – er der 20. juni brudt brand ud i et hus, hvor en intetanende kvinde ligger og sover på øverste etage.
»Jeg vågner ved et vanvittigt brag,« fortæller Annicha Sommer.
»Det er både højt, dybt, langt og bare vanvittigt. Jeg når at tænke: 'Hvad fanden er det?',« fortsætter hun.
Og der kommer til at gå en del tid, før hun forstår, hvad der reelt sker den aften.
Der er helt mørkt i soveværelset, hvor Annicha Sommer er, hvilket, hun synes, er meget underligt. Især i en tid, hvor der er lyst til sent ude på aftenen.
Hun rejser sig og bevæger sig forvirret væk fra rummet, mens det regner med glasskår, murbrokker, støv og skidt omkring hende.
»På det her tidspunkt er det ikke gået op for mig, at det brænder i huset. Jeg bliver ved med at tro, at det er udenfor.«
Inden Annicha Sommer kommer ned fra førstesalen i huset, hører hun sin hund Morgan, der er på vej ind i soveværelset. Hun vender om gennem glasskår på bare fødder for at få hunden med sig.
I farten, tænker hun, at der lige er ti sekunder til at se efter brillerne, selvom huset er ved at falde sammen. Og da hun ikke finder dem, skynder hun sig videre.
Da hun endelig træder udenfor, står hun med sin hund kun iført et par trusser, T-shirt og sin telefon, hvor hun havde lyttet til lydbog tidligere på aftenen. Og her bliver hun mødt af en del ukendte ansigter.
»Jeg ved stadig ikke, at det brænder i huset. Jeg vil gå ind igen efter en sele til hunden, hvorefter folk begynder at gå amok og råbe, at jeg skal blive udenfor.«
Her går der en klap ned for Annicha Sommer.
»Hele lejligheden i kælderen i Riddergade er blæst ud,« fortæller hun.
»Jeg begynder at skrige efter hjælp til hunden, hvor en kvinde straks kommer og tager sig af den. Herefter giver mine ben efter. En mand begynder så at hive mig hele vejen op ad Riddergade, hvor der kort efter kommer en eksplosion fra huset.«
Annicha Sommer modtager krisehjælp sammen med de øvrige beboere. Her får hun at vide, at alle er reddet ud fra flammerne, men manden, der bor i kælderen, er kommet slemt til skade og er fløjet væk fra stedet. Selv har Annicha Sommer ikke fået en eneste skramme.
Efter en nat hos sin tidligere nabo og næsten ingen søvn begynder Annicha Sommer at tænke praktisk. Hun kontakter sit forsikringsselskab, og efter et bad går turen mod forretningerne i Vordingborg for at købe nyt tøj.
Senere ser hun til huset i Riddergade.
»Her bryder jeg sammen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det kun var 12 timer siden, at jeg havde ligget i min seng og sovet. Og nu er der ingenting tilbage.«
Derfor bor Annicha Sommer nu hos sin søster og svoger i Roskilde, men er opsat på at komme tilbage til Vordingborg for at bo sammen med veninden fra stueetagen.
Og når den tid kommer, kan hun trække på en masse hjælp – og så endda fra helt fremmede mennesker, hun ikke kender.
Flere har nemlig kontaktet Annicha Sommer på Facebook. De tilbyder blandt andet gratis møbler, tøj og køkkensager.
»Alle de mennesker er fuldstændig fantastiske. Det er pissegodt. Og de bliver ved med at tilbyde hjælp,« siger hun.
»Jeg har læst de fleste beskeder, men jeg har ikke svaret på nogen, da jeg gerne vil svare på dem alle.«
Hvad der antændte den gnist, der fik huset i Riddergade til at brænde, vides endnu ikke. B.T. har kontaktet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men er endnu ikke vendt tilbage.
