Hun havde altid gerne villet have børn. Forestillet sig, hun ville være god til det. At instinktet ville gribe ind – og ikke mindst, at det ville være helt fantastisk.

»Jeg tror, jeg tænkte, jeg ville gå glip af noget, hvis jeg ikke fik børn,« fortæller 30-årige Anne Sofie Boelsmand til B.T.

Selvom graviditeten ikke som sådan var planlagt, var det ren glæde, der skyllede ind over hende, da hun stod med en positiv graviditetstest i hånden. Hun var ikke i tvivl.

»Jeg ville gerne have et barn med min mand. Det er jo den ultimative romantiske gestus at få et barn sammen,« fortæller hun.

Anne Sofie Boelsmand med sin søn.
Anne Sofie Boelsmand med sin søn. Foto: Privatfoto
Vis mere

Men det skulle vise sig, at moderskabet slet ikke var, som hun havde forestillet sig.

I løbet af sønnens første måneder gik det nemlig op for hende, at hun slet ikke brød sig om at være mor.

For hende var kærligheden til den lille ny så altopslugende, at den på en og samme tid blev et fængsel.

»Nu var han her jo. Så kan han ikke tages tilbage. Jeg blev så stresset ved tanken om, at jeg aldrig er alene. Selv, hvis der kom nogle og tog ham fra mig, så var han her stadig i mit hoved. Jeg kunne ikke gå fra ham, som jeg kunne gå fra en kæreste eller få nye venner. Han ville være der ligegyldigt hvad,« forklarer Anne Sofie Boelsmand.

»Jeg blev vred over, at der ikke var nogen, der havde snakket om, at man kunne have det sådan her. Den her rolle passer mig bare overhovedet ikke. Jeg har skabt et fantastisk menneske, men gid, jeg ikke skulle være hans mor.«

Ifølge Anne Sofie Boelsmand kan den uendelige kærlighed til sønnen trække paralleler til et »destruktivt parforhold«.

De tanker valgte hun at dele ud af på sin Instagram-profil. Egentlig for at få afløb for sine følelser – men lige så meget for at hjælpe andre, der har de samme tanker, og som muligvis skammer sig over at føle sådan.

'Jeg havde ikke fået et barn, hvis jeg vidste, hvordan det var efter,' fortæller hun hudløst ærligt i et af flere opslag.

'Ærligt, så fortryder jeg dagligt at have fået et barn, sådan er det bare. Det må jeg gerne,' skriver hun og konstaterer i et andet opslag: 'Jeg er et levende eksempel på, at det at blive mor kan være alt andet end opfyldende og fuldt af mening.'

Det er vigtigt at understrege, at Anne Sofie ikke fortryder sin søn. Hun fortryder moderskabet.

»Jeg mener 100 procent, at jeg er en god mor, men jeg havde forventet, at jeg ville nyde rollen mere, end jeg gør, og være mere afslappet omkring det. Jeg troede selv, jeg kunne bestemme, hvordan jeg ville være. Men det har jeg ikke kunnet.«

Hvis hun helt selv kunne vælge, ville hun langt hellere have været far. Det tror hun er lettere.

Anne Sofie Boelsmand med sin søn.
Anne Sofie Boelsmand med sin søn. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Der er færre forventninger til, hvordan en far skal have det. Det er mit indtryk, at mænd har mere lov til at sige de ting (om at fortryde, red.),« forklarer Anne Sofie.

Men det er ikke det eneste aspekt, der er misundelsesværdigt, hvis du spørger hende.

»Nu er det jo ikke alle, der kan eller vælger at amme, men netop den frihed i din krop. Der er jo ikke noget, der ændrer sig fysisk ved manden, når han får et barn.«

For Anne Sofie har moderrollen kostet mange ofringer. Sig selv inklusive. I hvert fald den person, hun kendte engang.

På mange måder føler hun sig som en dårligere version af sig selv, efter hun er blevet mor.

»Jeg har meget mindre kapacitet til at indtage rum, være med i andres følelser og næsten at have empati for andre end min mand og mit barn. Det er simpelthen opbrugt,« fortæller Anne Sofie Boelsmand.

»For mig er kærlighed blevet et nulsumsspil. Jeg har ikke så meget mere at give af, fordi jeg bruger rigtig meget af den energi på alt muligt andet. Så på den måde føler jeg, jeg er blevet et dårligere menneske.«