Lyt til artiklen

De seneste måneder har især restaurationsbranchen skreget på arbejdskraft. Der er ikke længere nogen, der søger deres stillinger, siger de.

Det kan bare ikke være rigtigt.

Det mener i hvert fald 54-årige Anne Grønlund, der har været ledig på arbejdsmarkedet i to år.

250 ansøgninger er det blevet til. En enkelt jobsamtale. Ingen jobtilbud.

»Vi hører om erhvervslivet, der står og skriger på arbejdskraft, og vi er altså bare titusindvis af ledige, der gerne vil have et job – så der er jo et eller andet galt,« siger Anne Grønlund.

Det job, som hun forlod for to år siden, var som medie- og presseansvarlig for Kristendemokraterne. Og resten af hendes cv er langtfra uimponerende, hvis hun selv skulle sige det.

Med en statskundskabsuddannelse i bagagen har hun både arbejdet som områdechef i Kræftens Bekæmpelse, økonomi- og jobchef i Lærernes A-kasse, fuldmægtig i Rigsrevisionen, fuldmægtig i Naturstyrelsen og kundeservicechef i Parkering København.

Men hendes tidligere stillinger har ingen betydning for, hvilke job hun sigter efter nu, fortæller hun. Det handler bare om at finde et.

»Jeg søger alt. Lederjob, job inden for kommunikation, administration, almindelig fuldmægtig-job, ufaglærte job, jeg har søgt som poder. Jeg har søgt tre steder som handicaphjælper senest,« siger hun.

Der er bare ingen, der vil have hende. Og Anne Grønlund har en teori om hvorfor:

»Har du først haft et lederjob, eller er du akademiker, så er der ikke nogen, der vil have dig i de ufaglærte job.«

Ifølge den 54-årige kvinde er arbejdsgiverne bange for, at  en som hende smutter igen, lige så snart der er et andet, bedre job, der byder sig.

Anne Grønlund er bange for, at hun er for overkvalificeret til ufaglærte jobs, og derfor har været ledig i to år nu.
Anne Grønlund er bange for, at hun er for overkvalificeret til ufaglærte jobs, og derfor har været ledig i to år nu. Foto: PRIVATFOTO
Vis mere

»Og så tror jeg, at arbejdsgiverne er kræsne,« siger hun og uddyber:

»Alle os ledige skal stå i det, der hedder jobnet. Så enhver arbejdsgiver, der mangler arbejdskraft, kan kontakte kommunen eller selv gå ind og søge der igennem og få arbejdskraft med det samme. For vi skal tage jobbet, hvis vi bliver tilbudt det. Der er bare aldrig nogen, der har tilbudt mig et job via jobnet.«

Anne Grønlunds oplevelse af et arbejdsmarked, der er umuligt at komme ind på, står i skærende kontrast til beretninger fra arbejdsgivere i erhvervslivet. Blandt andet Alex Pedersen, der ejer restaurant Oksen i Horsens.

Han kan ikke finde nye medarbejdere, for der er ikke nogen, der søger hans stillinger, siger han.

Og det udsagn falder i den grad Anne Grønlund for brystet.

»Hvorfor kontakter han så ikke kommunen? Jeg får overførselsindkomst. Jeg skal tage et hvilket som helst job, jeg bliver tilbudt,« siger hun og holder en kort pause, inden hun fortsætter:

»Han kan bare tage en tudekiks. Det mener jeg helt seriøst.«

»Jeg forstår det ikke. Og jeg bliver provokeret, når jeg gang på gang hører, at der mangler arbejdskraft. Det er et udtryk for arrogance,« siger Anne Grønlund.

Har du fået feedback på dine ansøgninger? Kunne det være i dem, hvor problemet lå?

»Ja, det sker helt automatisk, når man er i det her system. Det er ikke der, problemet er. Men der er nogen, der siger, at man skal slette de bedste stillinger, man har haft. Men det vil jeg simpelthen ikke nedværdige mig selv til.«

Men hvad hvis det kunne hjælpe dig til at få de her ufaglærte job?

»Det ville jo være at lyve. Det ville svare til, at jeg skrev en uddannelse på, som jeg ikke havde.«

At pynte eller at undlade ting fra sit cv mener arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet Bent Greve heller ikke ville være løsningen i den situation, som Anne Grønlund befinder sig i.

Og at hun efter to år, et cv spækket med gode job og 250 ansøgninger stadig er arbejdsløs, når flere arbejdsgivere skriger på arbejdskraft, kalder forskeren for et paradoksproblem på arbejdsmarkedet. Hvilket langtfra er et nyt fænomen.

»Nogle arbejdsgivere siger, at de ikke vil have overkvalificeret arbejdskraft, fordi det også koster penge at lære den op. Og så kan de også have bekymringer. Arbejdsgiverne kan tænke, at når personen har været ledig så længe, må det være, fordi vedkommende er vanskelig at arbejde sammen med,« siger Bent Greve.

Et godt råd til Anne Grønlund og andre ledige slutter arbejdsmarkedsforskeren af med:

»Mød personligt frem på arbejdspladsen i stedet for at skrive til dem. På den måde viser man, at man både kan og vil.«