»Når man er ordblind og vil have sig en uddannelse, så læser man lektier altid. Weekender og ferier er ikke fredede.«

Sådan lyder det fra 34-årige Annalea Lehrmann, som har god tid til at fortælle sin historie.

Hun har nemlig sommerferie. En ferie, som hun i den grad har gjort sig fortjent til.

Den 34-årige student, der første gang fortalte sin historie til DR, bor på Stevns sammen med sin kæreste, og hun har endelig fået den studenterhue, hun altid har drømt om.

Annalea får sin hue på af kæresten, Stefan Wolf.
Annalea får sin hue på af kæresten, Stefan Wolf. Foto: Foto: Privat
Vis mere

Annalea Lehrman uddyber her sin historie, hvor hun som den første i sin familie har fået en gymnasial uddannelse. Hun kalder sig selv mønsterbryder og fortæller, at moren er evigt stolt.

»Min mor græd lige så meget som mig, da jeg fik studenterhuen på hovedet,« lyder det fra hende, mens hun griner.

Som 28-årig blev det opdaget, at hun var ordblind. Igennem tiden var der flere lærere, som havde mistanke om det, men det blev aldrig rigtig sagt højt, og der var aldrig nogen, som gav hende konkrete råd om, hvad hun skulle gøre.

»Jeg tror måske ikke, de har haft ressourcerne til at vurdere eller bedømme, at det var det, der var problemet,« siger den 34-årige student.

»Da jeg gik på efterskole, var der en lærer, som for egne penge købte en ordbog beregnet til ordblinde, som han lånte mig til eksamen,« fortæller hun videre.

Det var først, da hun var elev på Ubberup Højskole, at hendes handicap blev opdaget. Her stillede skolen en person til rådighed, som kunne teste eleverne, hvis de ønskede det.

»Jeg tænkte, at det kunne da godt være, man skulle se, om det var det, der var problemet. Og det viste det sig jo i den grad, at det var.«

I dag mener Annalea Lehrmann, at det kunne have haft afgørende betydning, hvis nogen havde opdaget hendes ordblindhed tidligere.

»Jeg har altid haft den opfattelse, at jeg var mindre intelligent end alle andre. Det havde gjort min skoletid så meget nemmere, hvis man havde opdaget det tidligere.«

Når hun talte med studievejledere, var meldingen også klar. De mente på ingen måde, hun ville kunne klare en gymnasial uddannelse, og hun troede på dem, og så blev hun bygningsmaler.

»Jeg har følt, at jeg var landet på den helt forkerte hylde. Det gør jo, at man er nedtrykt, at man ikke er det rigtige sted. At man ikke kan se, hvor man passer ind i samfundet.«

Derfor var det livsændrende, både da hun fandt ud af, at hun var ordblind, og da hun skiftede fra en almindelig hf-klasse til én oprettet særligt for ordblinde.

Heller ikke i forlkeskolen blev det opdaget, at Annalea Lehrmann er ordblind. Der var dog lærere, der havde mistanke om det.
Heller ikke i forlkeskolen blev det opdaget, at Annalea Lehrmann er ordblind. Der var dog lærere, der havde mistanke om det. Foto: Foto: Privat
Vis mere

Her tog lærerne hensyn til elevernes særlige udfordringer, og oplevelsen har været helt særlig for Annalea Lehrmann og klassekammeraterne.

»Det var helt fantastisk at sidde i en klasse, hvor man var på lige fod med de andre elever.«

Folk i klassen var i alle aldre og kom fra et stort område. Der var rum til at grine, fordi man kunne genkende egne udfordringer i andre.

Annalea Lehrmann joker med, at ordblinde har en særlig tunge, som kan have svært ved at udtale ord. Noget, der kunne få klassen til at bryde sammen af grin.

I dag er den 34-årige så færdig med skolen, og det er blevet fejret med manér. Hendes svigerforældre holdt en fest, hvor der var en kage formet som en studenterhue, og selv om der var coronaafstand, så var det en dejlig dag.

Hun fortæller, at hendes kæreste, Stefan Wolf, som hun nu har været sammen med i seks år, også kæmper med ordblindhed.

Men hvor hans forældre er højtuddannede – faren er dommer, og moren er læge – er det noget andet med Annalea Lehrmanns familie.

Da hun var yngre, havde hverken hendes mor eller far nogen uddannelse, men moren har fået det sidenhen.

Det mener hun også kan have haft indvirkning på, at hendes ordblindhed blev opdaget noget senere end hendes kærestes.

Nu, hvor hun har fået hjælp til sit problem, er der kommet nye drømme til.

»Min ordblindelærer sagde, at jeg havde den rette tålmodighed og det rette gemyt til selv at blive ordblindelærer, og det tyggede jeg lidt på, og nu håber jeg så, jeg kommer ind på læreruddannelsen.«

Tålmodigheden, som underviseren nævner, bærer hendes tid på hf-uddannelsen også præg af.

Hun har nemlig ved siden af taget ekstra ordblindeundervisning, når hendes timer i hf-klassen tillod det. Hendes dage i skolen varede tit fra 8 til 18, og så var det hjem og læse videre.

»Det har da været presset nogle gange,« lyder det fra en student, som nu nyder lidt sommerferie og et flot resultat med 4,6 i gennemsnitskarakter.