Da Anna var gravid med sit første barn, var hun og hendes kæreste til kønsscanning. Indtil den dag havde Anna ikke skænket kønnet på sin kommende baby mange tanker.

Hun havde lagt mærke til, at hun var mest tiltrukket af alle de lyserøde babyting, men bortset fra det fyldte det ikke ret meget, om hun skulle være mor til en lille pige eller en lille dreng.

»Da vi fik at vide, det var en dreng, blev jeg ekstremt skuffet. Det var meget overvældende, for jeg havde slet ikke regnet med, at det betød så meget for mig,« siger Anna, der ønsker at være anonym. Hun oplever, at det er et stort tabu at ønske sig et bestemt køn, og hun og hendes kæreste har derfor ikke fortalt nogen – heller ikke venner eller familie – at de vil rejse til udlandet for at få kønsselektion.

Hun er en af de danskere, der vil gennemgå fertilitetsbehandling i udlandet med henblik på at få en baby af et bestemt køn. Et ønske, hun deler med flere andre. B.T. kunne søndag fortælle, at det danske firma Kirurgirejser tilbyder danskere, at de for omkring 40.000 kroner kan bestemme kønnet på deres barn, og at de lige nu har omkring 15 interesserede par i systemet.

Anna fortalte sin kæreste om sin skuffelse efter kønsscanningen, og han trøstede hende med, at deres næste barn sikkert blev en pige. Men Anna blev mor til endnu en dreng, og hendes ønske om at få en pige voksede sig større og større.

»Jeg har tænkt utroligt meget over, hvorfor det betyder så meget for mig, og det er svært at forklare. Jeg tror, det handler om, at jeg bedre kan identificere mig med en pige,« siger Anna og fortæller, at det ikke handler om, at hun forventer sig at være mor til en lille prinsesse, der elsker lyserødt og glimmer.

»Hun må meget gerne være en drengepige, så hun og mine sønner kan få masser af glæde af hinanden. Det er slet ikke det, det handler om,« siger hun og uddyber:

»Jeg tænker meget over, hvordan fremtiden bliver. Hvad sker der, når mine drenge bliver voksne og får børn? Hvad bliver min rolle i det? Jeg har selv et enormt tæt forhold til min mor, og det er bare noget andet med drenge. Ikke når de er små, men med alderen. Det er en anden relation. Der er ikke nogen, der skal prøve at sige noget andet. Der er en forskel.«

Anna ved, det er tanker, som kan virke meget provokerende på andre, og hun har oplevet at få mange hårde og hadske kommentarer, når hun har været ærlig om sine følelser på forskellige fora på nettet. Hun ved, at mange vil mene, hun skal være taknemmelig for de børn, hun har. At det er egoistisk og forkælet at ønske sig andet end sunde og raske børn.

Hun fortæller, at skuffelsen over ikke at have fået en pige giver hende en knude i maven, når hun tænker på det. Det giver hende søvnløse nætter, og når veninder og familie annoncerer, de skal have en lille pige, er det svært for hende at glæde sig.

»Jeg bliver simpelthen så ked af det hver gang, og det gør også ondt, at jeg ikke bare kan glæde mig uforbeholdent på deres vegne, for det vil jeg så gerne kunne.«

Ser hun en barnevogn med en baby i lyserødt, kan hun ikke lade være med at kigge ned i den og føle misundelse.

Anna fortæller, at hun ikke vil forskelsbehandle sine børn, hvis hun får ønsket om en pige opfyldt.

For nogle danskere er ønsket om et barn så højt, at de tager til udlandet for at få kønsselektion, der er ulovlig i Danmark.
For nogle danskere er ønsket om et barn så højt, at de tager til udlandet for at få kønsselektion, der er ulovlig i Danmark. Foto: Marco Kalbe
Vis mere

»Jeg tror faktisk, jeg ville blive gladere for mine drenge, fordi jeg ville slappe mere af. Jeg ville ikke føle, jeg gik glip af noget eller manglede noget, når jeg så på dem, hvis jeg havde en pige også.«

Anna har oplevet så meget fordømmelse, hvis hun har prøvet at tale om sit ønske om at få en pige, så det er kun hendes kæreste, der ved, hvor meget det påvirker hende.

Han vil også gerne opleve børn af begge køn, og de er derfor enige om at prøve kønsselektion i udlandet. De er enige om at give det tre forsøg.

»Hvis det ikke lykkes, har vi aftalt, at jeg får noget professionel hjælp til at acceptere det.«

Anna hører tit argumentet om, at kønsselektion er et skridt mod designerbabyer, hvor forældre begynder at stille krav om øjenfarve, hårfarve, højde og lignende, og det provokerer hende.

»Det er noget helt, helt andet. For mig er det ligegyldige, overfladiske egenskaber, og der er vitterligt ikke nogen forskel på et barn med brune eller blå øjne. Men der er forskel på drenge og piger og det forhold, de har til deres forældre. Det er der bare.«

Anna ønsker at være anonym, fordi hun ikke har fortalt nogen – heller ikke sine venner eller familie – at hun og hendes mand vil gennemgå kønsselektion. Hun ønsker heller ikke, at hendes sønner skal vide, at hun føler, hun har manglet en datter. Anna er derfor et opdigtet navn. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt.