Det var ikke uden bekymringer, at Anja Følleslev igen kunne åbne Studenterhus Odense efter lidt over en måneds nedlukning.

For antallet af frivillige er dalet stødt siden begyndelsen af coronapandemien, og ligeså er antallet af gæster også blevet minimeret.

Derfor frygtede lederen af studenterhuset også, at det i fremtiden ville betyde aflysninger af arrangementer, som ellers plejer at være godt besøgt. Men nu ser hun lidt lysere på fremtiden.

»Genåbningen er faktisk gået okay. Der har været et tidspunkt, hvor vi har måttet rykke rundt på vagtplanen, for at få det hele til at gå op, men indtil videre har det godt kunnet lade sig gøre,« fortæller Anja Følleslev til B.T.

Særligt ét arrangement frygtede hun dog måtte lade livet – nemlig dette års Vinterjazz. Men nu håber hun i stedet, at selvsamme arrangement vil være med til at tiltrække flere gæster i studenterhuset.

»Jeg tror på, at folk nok skal vende tilbage til os igen, men vi skal lige i gang. Lige nu er der også en del usikkerheder omkring risikoen for smitte, men med tiden skal det nok blive nemmere,« siger Anja Følleslev og tilføjer:

»Jeg er i hvert fald langtfra lige så pessimistisk omkring det, som jeg måske var i starten.«

Bekymringerne har dog endnu ikke helt forladt Anja Følleslev, der stadig fortæller, at man frygter at skulle lukke på grund af smitte blandt de frivillige i studenterhuset.

ANja Følleslev frygtede til det sidste, at dette års Vinterjazz måtte aflyses. Men nu er planlægningen i stedet i fuld gang. Foto: Studenterhus Odense.
ANja Følleslev frygtede til det sidste, at dette års Vinterjazz måtte aflyses. Men nu er planlægningen i stedet i fuld gang. Foto: Studenterhus Odense.
Vis mere

For de frivillige gror ikke på træerne, og derfor vil det være svært at få en vagtplan til at gå op, hvis smitten først kommer indenfor.

»Den usikkerhed lever vi også selv med. For er der bare to til tre smittede, så vil det stadig være en udfordring for os,« siger lederen og afslutter:

»Det har heldigvis indtil nu været nemt at løse, og det skyldes i høj grad, at folk er meget villige til at hjælpe hinanden.«

Andre læser også