En lang periode uden stimuli som lys, lyde og bevægelse gavner ikke patienter med hjernerystelse, tværtimod - få anbefalingerne fra en forsker og overlæge ved Dansk Hovedpinecenter
Pas på, du ikke bliver overstimuleret. Pas på, du ikke forværrer symptomerne. Pas på.
Andrea Klausen forlader lægens konsultationslokale med en konstatering af, at hun har hjernerystelse. Det føles nærmest som en skræmmekampagne, der er tegnet op og en ængstelig rus skyller over hende i frygt for at forværre hjernerystelsen og skade hendes hjerne.
LÆS OGSÅ: Hjernerystelse: Sådan genkender du symptomerne – og hvornår det er tid til at kontakte lægen
Eksemplerne, som lægen remsede op med patienter, der stadig ligger sygemeldt et eller flere år efter deres hjernerystelse, runger som et ekko i hendes myldrende tanker.
»Jeg gik derfra og var mere bange, end da jeg gik derhen,« fortæller Andrea.
LÆS OGSÅ: Efter 15 år med migræne har Kristina fundet en effektiv behandling, der har hele kroppen i fokus
Mørke rum og ingen stimuli
»Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle stille op. Det, jeg fik at vide, var, at det er svært at sige noget om, hvad der virker.«
Andrea lever af musik. Én del af hendes arbejdsliv består i at undervise andre sangere, og en anden del består i at optræde.
Hendes liv er normalt fyldt op med tonearter og rytme, men i frygt for ikke at komme tilbage til det, hun er, nemlig sanger og musiker, skruede hun ned for alt.
Så lå hun der i et mørkt og lydløst rum, mens hun passede på sig selv. Uden stimuli.
Gammelt råd holder ikke
Hjernerystelse og senfølger er individuelt. Derfor kan behandlingen være forskellig, men selvom det kan være svært i første omgang at sige, hvad der virker for den enkelte patient, så bør det ikke være svært at sige, hvad der ikke gavner. Det viser den nyeste forskning på området.
Et mørkt rum, helt i ro uden stimuli, gavner ikke.
»Det er ikke den rigtige måde at forholde sig på, når man har hjernerystelse. Det er et gammelt råd, som man ikke længere anbefaler overhovedet,« siger overlæge og forsker Henrik Winther Schytz.
Han er overlæge og tilknyttet Dansk Hovedpinecenter, hvor han blandt andet forsker i posttraumatisk hovedpine.
Henrik Winther Schytz fortæller, at det er helt på sin plads at tage den med ro og hvile sig de første par dage efter en hjernerystelse, men derefter skal du faktisk tilbage til det liv, du levede før.
Hvis du har mange smerter, kan det selvfølgelig være svært.
Er der en balancegang, hvor man skal lytte til sin krop og signalerne eller skal kroppen presses?
»Kodeordet er gradvist. Du skal selvfølgelig ikke ignorere de signaler, som kroppen sender, men du skal forsøge gradvist at komme tilbage til hverdagen igen,« forklarer han og henviser til behandlingsmetoden for en forstuvet fod.
Når en fod bliver forstuvet, skal du hvile den til en start, men du skal ikke holde den fuldstændig i ro, og den skal belastes lidt. På den måde finder du løbende ud af, hvordan fodens tilstand er, og holder den i gang, så sener og muskler ikke bliver påvirket negativt.
Det er samme princip med hjernerystelse, forklarer overlægen.
Test dig selv
Du må ikke få det værre. Den besked husker Andrea tydeligt fra sin læge. Men dagene efter lægebesøget tager symptomerne til.
»Jeg havde en følelse af, at det var min egen skyld, og jeg nok gjorde noget forkert. Jeg turde nærmest ikke foretage mig noget som helst, fordi jeg var bange for, at det var en overbelastning,« siger Andrea.
Men efter en hjernerystelse kommer forbedringerne spontant, og derfor er du nødt til at teste dig selv af for at kunne registrere det, forklarer overlægen.
Frygt for at belaste
»Hvis man isolerer sig fuldstændig, bliver det sværere at komme tilbage. Kroppen og hjernen har ikke godt af at holde sig fuldstændig i ro. Der er nogle psykologer, som taler om kognifobi, hvor man for eksempel udvikler en frygt for at læse i en bog,« siger Henrik Winther Schytz.
Det er ikke fordi, at folk er bange for bogen, men de udvikler en frygt for at overbelaste og skade hjernen. Mange patienter har, ligesom Andrea havde, den frygt.
»Du skal ikke være bange for at ødelægge hjernen. Hvis du oplever en forværring, fordi du har gjort lidt mere end du kunne holde til, så er det en erfaring, du har, men det er ikke noget, som gør, at din prognose bliver dårligere,« forklarer Henrik Winther Schytz.
Hjælp på eget initiativ
»Jeg husker det som en tåge af dage, hvor jeg føler mig nervøs, ængstelig og isoleret. Tanken om, at jeg skal ligge helt isoleret der i et år, er bare helt forfærdelig,« fortæller Andrea.
Hun får hjælp af sin veninde, der kan sidde på google og lede efter muligheder for hjælp. Hun begynder selv at række ud til folk i sit netværk, som hun ved, kender til vedvarende symptomer efter hjernerystelse.
Pludselig bliver hun mødt af anbefalinger, der modsætter alt, hvad hun har gjort indtil nu. Samtidig går en specifik behandling igen gennem flere anbefalinger, nemlig fysioterapi.
Den viden og de råd, som Henrik Winther Schytz tegner op, er hvad Andrea får hos fysioterapeuten.
»Jeg får helt konkrete øvelser, som kan træne nogle af de funktioner op, som min hjerne har nedprioriteret, som gør, at jeg får hovedpine og bliver svimmel. Det virker ret hurtigt,« fortæller Andrea.
Den største forandring er hendes tankegang. Behandlingerne og samtalerne med fysioterapeuten giver Andrea et klarsyn i det mørke rum.
»Nu er der en, der viser mig vejen ud af det. Og der er en vej ud. Jeg går fra at have følelse af, at det ikke har en ende, til en følelse af at jeg helt sikkert får det bedre.«
Specialiserede klinikker
Hos Dansk Center for Hovedpine, hvor patienter med posttraumatisk hovedpine deltager i forskning, er to ud af tre af patienterne kvinder på trods af, at flere mænd oplever hovedtraume. Omkring 25.000 bliver hvert år ramt af hjernerystelse i Danmark.
Henrik Winther Schytz underviser praktiserende læger i den viden, der er om hjernerystelse samt behandling, men han mener, at der er behov for at facilitere specialiserede hjernerystelsesklinikker.
»Det vil være godt for både patienter og læger at have specialiserede klinikker, som lægehuse kan henvise til, for der er et behov for det,« siger han.