Andrea Ziesch var på vej hjem til Viborg onsdag eftermiddag.

Hendes arbejdsdag som tandlæge i Aalborg var nemlig slut, og hun skulle begive sig ud i snestormen, der raserede byen, for at komme hjem.

Men som dagen skred frem, blev det sværere og sværere for hende at køre.

Andreas bil var helt forfrossen dagen efter stormen. Foto: Privat
Andreas bil var helt forfrossen dagen efter stormen. Foto: Privat
Vis mere

Til sidst sad hun fast. I et mørklagt markområde i den fremmede by Godthåb.

»Pludselig kommer der en Audi med firehjulstræk kørende hen over marken. Det er en mand, der viser sig at hedde Aleksander,« fortæller Andrea Ziesch.

Hun havde forberedt sig på, at hun var nødt til at sove i sin snedækkede bil, der nu ikke engang kunne tænde for varmen længere. Men Aleksander tilbød at køre hende hen til et hus, hvor hun kunne komme ind i varmen. Hun takkede ja.

»Vi kører lidt og finder så det her gule hus. 'Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide dem, der åbner døren?' spurgte jeg Aleksander, og han sagde med det samme, at han ville vente i bilen, til jeg havde tjekket stedet ud.«

Andrea Ziesch banker på, og det er Heidi Gade, der åbner.

»Hun ser super rar og venlig ud. Aleksander kører igen, og jeg kommer indenfor, hvor jeg bliver budt velkommen af Heidis kæreste, Christian, og Heidis datter samt barnebarn. Og så selvfølgelig også deres store schæferhund, Pablo,« griner Andrea Ziesch.

Hun sætter familien ind i, hvad der er sket, og i samme ombæring får hun snakket med nogle bekendte, der måske kan komme at hente hende.

Det var ved Heidis gule hus i Godthåb, at Andrea endte med at banke på. Foto: Privat
Det var ved Heidis gule hus i Godthåb, at Andrea endte med at banke på. Foto: Privat
Vis mere

Heidi Gade byder hende på lidt at drikke.

»Jeg tænkte, 'hun trænger sgu nok til et glas vin'. Og det gjorde jeg egentlig også, for jeg havde sgu ikke oplevet det her før,« siger Heidi Gade om oplevelsen og fortsætter:

»Andrea spørger, om hun må få en overnatning, hvis ingen kan hente hende, og selvfølgelig må hun det.«

Andrea Ziechs potentielle chauffører når ikke frem, og hun ender med at takke ja til overnatningen. Heidi reder med det samme op til hende på sofaen.

»Jeg var lidt nervøs. Man vil jo ikke være besværlig over for de her fremmede mennesker, og man tænker over, hvordan de selv har det med det hele. Tusind tanker går gennem ens hoved,« siger Andrea Ziesch.

Men gæstfriheden var ikke til at tage fejl af.

»Jeg spørger, om hun ikke vil spise med, for hun skal da ikke bare sidde der,« siger Heidi Gade.

Andrea Ziesch takker ja.

»Så fik vi fantastisk gullasch med rødvinssauce, brun sauce, spidskål, ris og lækker rødvin. Christian tilbyder mig sågar, at jeg kan se tysk fjernsyn ved dem. Det var bare hyggeligt,« griner gæsten.

Heidi og hendes kæreste redte op til Andrea på sofaen og fosynede hende med et glas rødvin. Foto: Privat
Heidi og hendes kæreste redte op til Andrea på sofaen og fosynede hende med et glas rødvin. Foto: Privat
Vis mere

Næste dag havde Heidi Gade fødselsdag. Christian stod op og bagte brød til hele huset, hvor Andrea Ziesch selvfølgelig også var blevet tilbudt at være med.

»Da jeg kom ned om morgenen, gav Andrea mig et stort kram. Hun var sød og meget taknemmelig. Hun havde også skrevet et fødselsdagskort til mig,« siger Heidi Gade.

Ikke lang tid efter kom der vejhjælp, som kunne hjælpe Andrea Ziesch og hendes bil videre.

Det var et uventet døgn for alle involverede, men også en god og bekræftende oplevelse.

»Jeg har den tankegang, at du skal tro på mennesker. Og da Heidi åbnede døren, var mit instinkt, at hun var en venlig person på den måde, hun snakkede med mig på. Man må tro på det gode i mennesker,« konstaterer Andrea Ziesch.

»Jeg er glad for, at hun ringede på vores dør,« siger Heidi Gade og afslutter:

»Jeg ville gøre det igen, for det har været en fed oplevelse. Det er dejligt at opleve den tillid, der kan opstå mellem to mennesker, der ikke kender hinanden. Jeg har fået noget ud af det her: Man kan godt hjælpe andre mennesker, det er ikke farligt.«

Andre læser også