Da Anders Holch Povlsen fyrede en masse ansatte og ikke ville betale husleje på grund af coronakrisen, væltede kritikken ned over ham. Men hvad folk ikke ved er, at han samtidig med det donerede 36 mio. kr. til det danske sundhedsvæsen.

Pengene gik til antistoftest, og derudover havde han også kontakt til BGI, som er en kinesisk producent af covid-19-test. Anders Holch Povlsen betalte også regningen for maskiner og test til en måneds forbrug.

Bestseller oplyser, at de også stod bag en donation på 20.000 kitler og 30.000 beskyttelsemasker. Og så donerede Bestseller da også lige 3,3 millioner kroner til Læger uden Grænser. Det skriver Berlingske.dk

Over for Berlingske bekræfter Anders Holch Povlsen, at donationerne er korrekte, og i et skriftligt svar til Berlingske skriver han:

'Vi har været stolte af, at vi var i stand til at hjælpe på et kritisk tidspunkt, men at donationerne blev forsøgt holdt anonyme. Vi ønskede lige fra starten ikke, at vores bistand skulle ses som pr eller promovering af vores virksomhed i en situation, hvor mange var ramt af ulykke. Indsatsen kommer fra dygtige kollegaer fra mange dele af vores organisationer, som har budt ind på at løse et problem, der vedrørte os alle, i forsøget på at bidrage til en hurtigere genåbning af landet.'

Men selvom Anders Holch Povlsen har været gavmild på det punkt, så har Bestseller anmodet om konkursbeskyttelse i Canada.

Butikkerne, det drejer sig om, er Vero Moda og Jack & Jones. Ifølge det canadiske medie Retail Insider skylder Bestseller 39 mio. dollar, som svarer til 256,8 millioner kroner til deres kreditorer.

Krisen skyldes formentlig corona, som har tvunget butikkerne i Canada til at holde lukket i otte uger.