En milliard dollar, eller 6,1 milliarder kroner.

Så meget har Elon Musk og Tesla allerede tjent på den opsigtsvækkende investering i kryptovalutaen bitcoin, der blev foretaget for kun kort tid siden.

Det vurderer Daniel Ives, der er analytiker hos Wedbursh Securities over for CNBC.

»Selvom bitcoin-investeringen kun er en biting for Tesla, har det tydeligvis været en god indledende investering, og det kan blive en trend med enorm betydning for andre store selskaber i de næste 12-18 måneder,« lyder det fra ham.

Bitcoin er eksploderet i værdi i de seneste måneder.
Bitcoin er eksploderet i værdi i de seneste måneder. Foto: SASCHA STEINBACH
Vis mere

For lige at sætte det enorme beløb i relief: Analytikeren mener, at Tesla er på kurs mod at tjene mere på bitcoin i 2021, end selskabet tjente på sit kerneprodukt, elbiler, i 2020.

Det var på et ukendt tidspunkt i januar, at Tesla investerede det svimlende beløb svarende til 9,1 milliarder kroner i bitcoin. Det skete, efter at kryptovalutaen allerede inden i længere tid havde været igennem en eksplosiv vækst i værdi.

Eksempelvis rundede bitcoin lige efter nytår for første gang 30.000 dollar, mens den var oppe over 57.000 dollar i værdi, da Daniel Ives forleden kom med sin vurdering. Kursindtjeningen på en milliard dollar for Tesla – hvilket altså svarer til en stigning på 66 procent i forhold til købsprisen – stemmer meget godt overens med den generelle bitcoin-værdi gennem januar. Hvor der traditionen tro også her var store udsving.

Bare nyheden om, at Tesla havde investeret i bitcoin, fik værdien til at sætte nye rekorder i begyndelsen af februar.

Og Elon Musk har for nyligsat ord på, hvorfor han har smidt penge i den fiktive valuta. På Twitter har han eksempelvis kaldt det for »mindre dum form for likviditet end kontanter«.

Han kunne i januar kalde sig for verdens rigeste mand.