Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

85 procent af ambulanceredderne i Hovedstadens Beredskab har det ene ben ude af døren.

Det skriver DR, der bragte historien først.

Arbejdspresset er for tung en byrde, og der mangler tillid til ledelsen. Og det får langt størstedelen af ambulanceredderne til at overveje, om de skal søge andre veje.

En af dem er Emil Staunsager, der er ansat ved Hovedstadens Beredskab, som har ansvaret for at drive ambulance frem til 2023.

Hans kritik går blandt andet på, at ressourcerne bliver prioriteret forkert.

»Rammerne omkring det at køre ambulance i Region Hovedstaden er så udfordret. Vi oplever alt for ofte at blive kaldt ud til patienter, der ikke har brug for en ambulance,« siger han og fortsætter:

»Vi bliver allerede ringet ud til nye patienter, inden de forinden er afleveret på sygehuset. Det er en enorm stressfaktor. Vi har ingen tid til pauser – og der er heller ikke tid til at absorbere de ofte meget voldsomme ting, vi ser og er vidne til i løbet af en arbejdsdag.«

Når ambulancekontrakten udløber, er det Region Hovedstaden og Falck, der tager over. Og af den årsag befinder Emil Staunsager sig blandt den procentdel, der overvejer at takke nej til at lade sig virksomhedsoverdrage.

»Det er Region Hovedstaden, der – allerede nu – står for rammerne i vores dagligdag. Hvem vi skal tilse, hvor mange vi skal tilse og så videre. Og de rammer er slet ikke tilfredsstillende,« siger han:

»Som det ser ud nu, kan vi køre rundt med én, der sagtens kunne tage på hospitalet selv, mens vi misser en med hjertestop.«

Men selvom det omfattende mandefald først er spået til 2023, viser konsekvenserne sig allerede nu.

»Det er klart, at det kan medføre driftsmæssige udfordringer, hvis tallene holder stik. Vi mærker det allerede nu, hvor en del reddere har fundet job i andre regioner,« siger Tim Simonsen, der er operationschef og indsatsleder hos Hovedstadens Beredskab, til B.T.:

»Vi gør, hvad vi kan, indtil kontrakten løber ud, efter det har vi ikke mulighed for at påvirke tingene længere.«

Derfor er der iværksat tiltag, der skal fastholde medarbejderne her og nu. Et af dem er ifølge Tim Simonsen at give de ambulancereddere, der også er uddannede brandmænd, et tilbud om at fortsætte som brandmænd hos dem, når ambulancekontrakten er udløbet.

Men resulterer det ikke i, at der vil mangle endnu flere ambulancereddere efter virksomhedsoverdragelsen?

»Jo, det er der en risiko for, men vi ved det jo dybest set ikke. Vi har set, at redderne begyndte at forsvinde, så vi har været nødt til at iværksætte nogle tiltag. Gjorde vi ikke det, havde flugten været større allerede nu,« siger Tim Simonsen.

Et problem, der i sidste ende ender hos patienterne, mener Emil Staunsager.

»Der skal ikke meget hovedregning til, før man kan se, at der ikke kommer til at være ambulancereddere nok. Og er der ikke det, kommer der længere responstid hos mennesker, der virkelig har brug for en ambulance,« siger han:

»Så bliver det pludselig ikke et spørgsmål om, hvor længe man skal vente, men om den overhovedet kommer.«

Hos Region Hovedstaden er man opmærksomme på problemerne. I et skriftligt svar oplyser regionen til B.T., at den ser undersøgelsen fra Hovedstadens Beredskab som et øjebliksbillede, og at den lytter til medarbejdernes bekymring.

»Regionen er i fuld gang med at opbygge en ny ambulancetjeneste, hvor der er stor fokus på godt arbejdsmiljø, uddannelse og flere ambulanceelever, og medarbejdere vil blive inddraget i opbygningen af en ny organisation,« skriver den blandt andet.

Til kritikken af ture til 'ikke-akutte patienter' svarer den følgende:

»Der er færre ambulancer på gaderne i København, fordi Hovedstadens Beredskab desværre ikke har kunnet stille med de beredskaber, der er aftalt i kontrakten. Og det påvirker arbejdsmængden for medarbejderne i Hovedstadens Beredskab,« skriver den og fortsætter:

»Ambulancepersonalet er dygtige og dedikerede medarbejdere, og der bliver arbejdet på mange fronter for at optimere ambulancedriften. For eksempel er Region Hovedstadens Akutberedskab, der disponerer ambulancerne, begyndt at sende liggende transport til borgere, der udelukkende har et transportbehov. Det kan frigøre ambulancer til borgere, der har et mere akut behov for hjælp og transport.«

Andre læser også