Den sidste af de strandede kaskelothvaler er nu bekræftet død. Hvalen ved Sønderho på Fanø var den sidst levende hval.
Bjærgningen af kæben er søndag blevet foretaget. Det var strandfogeden, Michael Baun, som stod for processen.
Efter at have færdiggjort afsavningen af den tunge hvalkæbe udtalte Michael Baun sig om, hvad der nu skulle ske.
- Vi skal have samlet alle de her ting, og så skal kæberne sendes videre.
Kæberne vil blive sendt til analyse på Københavns Universitet (KU).
De strandede hvaler omtales som værende "unge hanner". Og analysen fra KU vil give en aldersbestemmelse for hvalerne.
Den afdøde hval ved Sønderho er blevet målt til en længde på 13,6 meter. Det skriver tvSyd, som var til stede ved hvalen i Sønderho.
Hvad der nu skal ske med hvalen er dog, ifølge Michael Baun, stadig usikkert.
- Det ved vi ikke endnu. Det arbejder Fiskeri- og Søfartsmuseet og Miljøstyrelsen på. De laver en plan over det.
Ifølge Miljøstyrelsen er der endnu ikke er konkrete planer, men Miljøstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet holder møde søndag, om hvad der skal ske med de døde hvaler.
Lørdag aften blev der opdaget en sjette hval, men den har ifølge Michael Baun været død længe.
I alt er fem kæber sikret fra de seks strandede hvaler på Fanø og Skallingen.
Det er endnu uvist, hvorvidt den sidste af de seks strandede hvaler vil få bjærget dens kæbe søndag.
Alle seks strandede kaskelothvaler er hanner.
Det er ikke tilfældigt, at det er hannerne, som strander. Hannerne drager nordpå og spiser sig store. Hannerne vil, når de er klar, så tage sydpå for at parre sig.
Én af grundene til, at kaskelothvalerne ender på de danske kyster, er, at de drejer forkert ved Irland. Det siger Peter Teglbjerg Madsen, der er professor i biologi, til TV 2.
På grund af østenvind i lang tid arbejdes der med en teori om, at kaskelothvalerne mangler lyd at navigere efter.
Kaskelothvalerne, som strandede ved Ålbæk Bugt og Blåvand, i henholdsvis slut januar og start februar, var også hanner.
/ritzau/