»Ingen kan se ud i fremtiden. Vi laver jo ikke kloner – det er genetik.«

Aofie Jakobsen er 49 år og fik sit første barn, da hun var 23 år. Siden da har hun været alenemor.

»Jeg fik en abort, da jeg var omkring 19 år, og det tog meget hårdt psykisk på mig. Så jeg valgte at få barnet som 23-årig, selvom faren ikke ønskede at være en del af det,« fortæller hun.

I dag har hun intet job, ingen uddannelse, intet socialt liv og en bunke drømme, der aldrig blev udlevet. Hun elsker selvfølgelig sine børn, men det har været hårdt at være alene om det.

Seks år efter fik hun endnu en søn. Desværre viste det sig, at manden, hun fik ham med, havde for store psykiske problemer til at tage sig af barnet. Hun måtte klare det selv.

Begge sønner blev født med autisme, og da hendes mor døde i 2005, var der ingen til at hjælpe hende,

»Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, da jeg var 20 år, så var jeg blevet steriliseret,« siger hun og understreger, at hun selvfølgelig elsker sine sønner, der i dag er 20 og 26 år.

Hun forklarer, at man skal huske på, at man løber en stor risiko, når man vælger at få et barn alene.

Aoife Jakobsen ønsker ikke, at vi bringer et billede af hendes ansigt, af hensyn til sine sønner.
Aoife Jakobsen ønsker ikke, at vi bringer et billede af hendes ansigt, af hensyn til sine sønner. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

»Den yderste konsekvens er, at du ikke har noget liv – det kan du pænt vinke farvel til,« siger hun.

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der er sket en stigning i antallet af singlekvinder, som vælger at få barn med sæd fra en anonym donor.

I 2013 forventedes det, at i alt 489 børn blev født af en dansk kvinde uden partner. I 2018 var tallet 709. Det er en stigning på 45 procent.

En af de kvinder er Pia Olsen, der i dag er 51 år.

Da hun var 38 år, og forholdet til den mand, hun troede skulle være far til hendes børn, brast, valgte hun at gøre det selv.

»Jeg valgte at få et barn alene. Et liv uden børn ville være et ulykkeligt liv for mig,« siger hun, da B.T. taler med hende.

Hun forklarer, at selvom livet ikke altid er let med et barn, så ville hun ikke kunne leve et lykkeligt liv, hvis ikke hun forsøgte at få et.

Da Klara, som datteren hedder, var et år, døde hendes mormor, og 10 år efter døde hendes morfar.

Pia Olsen og datteren Klara på 11 år.
Pia Olsen og datteren Klara på 11 år.
Vis mere

Derfor har Pia Olsen været nødt til at bede om hjælp i sin omgangskreds. Det samme har hun set andre singlemødre gøre.

»Det er vigtigt, at man gør sig klart, at når man står alene med et barn, så må man spørge om hjælp. Det kan være svært, men det bliver man nogle gange nødt til,« siger hun.

Hun fortæller også, at nogle af hendes bekendte har søgt bedsteforældre til deres børn via Facebook.

»Det at blive forældre er ja tak til en masse bekymringer og ja tak til en masse problemer – med det er også ja tak til kærlighed,« siger Pia Olsen, der, efter hun fik Klara, har skrevet en række bøger om livet som singlemor.

For Aofie Jakobsen var det bestemt heller ikke nemt at være alenemor.

Det begyndte med, at hun mistede sine venner. De faldt langsomt fra, da hun ikke havde tid til at se dem.

»Selvom jeg altid har været et meget socialt menneske, så står jeg nu og ved ikke, hvordan man gør. Man får ikke bare sådan venner i voksenlivet,« fortæller hun.

Hun forsøgte at tage en uddannelse, men uden særlig meget tid og med et stort ansvar for, at hendes sønner kunne bevare de rutiner, man har brug for, når man lider af autisme, viste det sig at være umuligt.

»Jeg har altid haft en drøm om at kunne rejse, for jeg har jo set andre rejse med deres børn. Det kan man ikke med to autistiske sønner,« siger hun.

Aofie Jakobsen fraråder ikke kvinder at få børn på egen hånd, men hun synes, man bør tænke sig grundigt om.

»Bruger du en donor, så kender du aldrig hele hans genetiske fortid,« siger hun.

Aoife Jakobsen har kun set sin egen far få gange. Han var ikke en del af hendes liv.
Aoife Jakobsen har kun set sin egen far få gange. Han var ikke en del af hendes liv. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

I Aofie Jakobsens tilfælde var det gener, der kunne spores tilbage til hendes morfar, som udløste autisme hos hendes to sønner. De mange år med ansvaret for to handicappede sønner har sat sine spor hos hende.

»Jeg elsker mine børn overalt på jorden, men det har været for hårdt.«

Hun har lidt af stress, siden hun fødte sin første søn, fortæller hun. Så selvom hun lige nu forsøger at tage en uddannelse, så har hun svært ved at se en ende på det.

»Jeg er meget udmattet. Min træthed betyder, at det er svært at holde fast i,« fortæller Aofie Jakobsen.

Hendes største drøm er at blive selvstændig erhvervsdrivende.

»Efter næsten 20 år, hvor jeg har levet for, at mine sønner havde det godt, så vil jeg gerne prøve at være min egen chef – gøre noget bare for mig.«

Andre læser også