Aldrig sket før i Holland: To-årig har fået aktiv dødshjælp
Et to årigt barn, der led af mange alvorlige lidelser, har som det første barn i Holland fået aktiv dødshjælp.

Et to årigt barn, der led af mange alvorlige lidelser, har som det første barn i Holland fået aktiv dødshjælp.

Det værst tænkelige er overgået en familie i Holland, efter deres barn, der led af epileptiske anfald og en uhelbredelig hjerneskade, har fået aktiv dødshjælp.
Dermed skriver det to-årige barn sig ind i historien, som det første barn mellem et og tolv år, der har fået aktiv dødshjælp i Holland.
Det skriver det australske medie News.
Det var på grund af en for tidlig fødsel i uge 26, at det lille barn blev efterladt med mén for livet i en sådan grad, at det efter lægelige vurderinger blev afgjort, at udsigterne til lindring var ikke-eksisterende.
Ifølge mediet er detaljer om barnets tilstand kommet frem via offentliggjorte oplysninger fra det Nederlandske Faglige Nævn for Senabort og Livsafslutning hos Nyfødte og Børn.
Det to-årige barn, hvis køn ikke er offentliggjort, var desuden født med nedsat syn og cerebral parese.
Det er en udvidelse af lovgivningen om aktiv dødshjælp, der har medført, at barnet kunne få aktiv dødshjælp
Før den nye lovændring, var det muligt for børn på tolv år og derover og spædbørn under et år at få aktiv dødshjælp, fortæller mediet.