Smittetal, der bare stiger og stiger. En ny omikronvariant, der tilsyneladende spreder sig hurtigere.
Den seneste måneds udvikling får nu for første gang et flertal af danskere til at mene, at myndighedernes tiltag for at få stoppet coronavirussen ikke er tilstrækkelige.
»Jeg oplever en stigende bekymring i befolkningen i takt med de relativ kraftige smittestigninger, men folk vil også for alt i verden undgå at komme et sted hen, der hedder en ny nedlukning. Det får borgere til at efterspørge en skærpet indsats,« siger Michael Bang Petersen, leder af Hope-projektet, der løbende har undersøgt danskernes adfærd under coronakrisen.
Her viser de seneste tal altså, at under halvdelen af danskerne nu har tiltro til, at de aktuelle råd er nok til at hindre smittespredningen. Aldrig tidligere har tiltroen været så lav – og bare i løbet af den seneste måned er tiltroen faldet med hele 20 procentpoint.
Michael Bang Petersen mener, at holdningsændringen ikke mindst er sket på baggrund af, hvordan coronasituationen tidligere er blevet håndteret. I eksempelvis efteråret 2020 og i foråret 2021.
»Dengang ændrede folk deres adfærd, når de kunne se smitten stige, men de var også vant til, at myndighederne kom med yderligere tiltag for at håndtere smittetiltaget,« siger professoren i statskundskab ved Aarhus Universitet og tilføjer:
»Men det behøver jo ikke at betyde, at myndighederne skal gøre det samme nu. Vi står jo i en noget anden situation, kan man roligt sige.«
Eksempelvis er der først med virkning fra denne uge igen blevet indført mundbind i forskellige samfundssituationer. Også coronapasset er vendt tilbage. Men ikke mere end det.
Og da der onsdag aften var et efterhånden sjældent pressemøde i (næsten) bedste tv-sendetid, lød det eksempelvis fra direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, at hvis danskerne »bevarer den sunde fornuft«, vil Danmark kunne forblive åbent hen over vinteren. Også med en stigende smittekurve og stigende indlæggelsestal i den kommende tid.
Også statsminister Mette Frederiksen (S) understregede, at »lige nu har vi fortsat et åbent samfund. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bevare«. Det er ikke mindst en stor tiltro til vaccinerne, der gør sig gældende.
Michael Bang Petersen tolker det således:
»Strategien er, som jeg læser den, at man går efter at have et så åbent samfund som muligt, selvom det involverer betydelig smittespredning, som vi ser nu. Den sundhedsfaglige vurdering ser ud til at være, at vi kan holde os inden for kapacitetsgrænsen, og hospitalerne vil sandsynligvis ikke blive belastet i en grad, så det kræver hårde restriktioner, som giver mindelser om nedlukning,« siger han:
»Myndighederne forsøger altså med andre ord at se, hvor meget smitte vi kan holde til, men det er også enormt vigtigt at få det kommunikeret tydeligt ud. For befolkningens bekymring går omvendt ikke mindst på frygten for netop en ny nedlukning.«
Og det er også frygten for en ny nedlukning, der igen ser ud til at have genoplivet den indre coronapolitimand i befolkningen. De nye Hope-tal viser nemlig en stigning i antallet af danskere, der har følt en trang til at påtale over for andre, at de eksempelvis ikke har holdt tilstrækkelig afstand.
De nyeste Hope-tal viser også, at tilliden til, at andre kan undgå at sprede smitte under de nuværende omstændigheder, ligger på det laveste niveau i 2021.
Ifølge Michael Bang Petersen er der stadig mange nye greb, som kan være spiselige for befolkningen at leve efter i balancegangen mellem at holde smitten ned og samfundet åbent.
»En central del af coronahåndteringen har faktisk hvilet på anbefalinger, og der er et enormt rum, som kan fyldes ud på den facon. Eksempelvis har det aldrig været et krav, at folk ikke måtte se andre i deres private hjem – det var altid en anbefaling, men ekstremt mange har fulgt det,« siger lederen af Hope-projektet:
»Det kan i den nærmeste fremtid også være, at man kan blive anbefalet at blive testet selv som vaccineret eller at skulle reducere den sociale kontakt og undgå for store arrangementer. Der er mange ting at tage fat i, også uden at det bliver for meget eller påvirker borgerens generelle trivsel.«