AI skaber store problemer: Giftlinjen blokeret
Antallet er opkald er på et år steget med 36 procent.

Antallet er opkald er på et år steget med 36 procent.

Har man akut brug for hjælp ved med mistanke om forgiftning, kan man ringe til Giftlinjen.
Problemet er bare, at telefonen den seneste tid har været hårdt ramt af travlhed.
Linjen har endda været blokeret flere gange - og det er der en helt særlig årsag til.
Anja Huusom, der er ledende overlæge på Giftlinjen, som hører under Bispebjerg Hospital i København, fortæller til TV 2 Østjylland, at danskernes brug af AI-tjenester som ChatGPT har fået antallet at opkald til at stige markant.
På et år er antallet at opkald steget med 36 procent.
Anja Huusom forklarer, at personer, der søger information om diverse svampe er spiselige eller ej, på blandt andet ChatGPT, som regel bliver mødt at en opfordring fra tjenesterne om at ringe til Giftlinjen.

Og det har fået telefonen til at gløde, lyder det.
»Folk skriver for eksempel: 'Jeg har spist en champignon, og nu har jeg ondt i maven. Så foreslår den at ringe til os. Og eftersom det er en helt almindelig spisesvamp, så skaber det en masse unødig bekymring,« understreger hun.
Overlægen beder derfor om, at man tænker sig en ekstra gang om, inden man ringer, så Giftlinjen kan hjælpe dem, der virkelig har brug for det.
B.T. har ligeledes forsøgt at tilføje et billede med teksten: 'Er den her svamp spiselig eller ej'. Her opfordrer ChatGPT til at kontakt Giftlinjen, hvis man allerede har spist svampen.