Ahmed Akkari mener slet ikke, at vi i Danmark tager de islamistiske kræfter og den magt, de – ifølge den tidligere imam – har, seriøst nok.

Især én gruppe mener han groft undervurderer risikoen.

»Forsøget på at integrere muslimer er i det hele taget en fiasko,« siger Ahmed Akkari til Berlingske.

Ifølge Akkari udøver islamistiske kræfter magt og kontrol over en stor del af de danske muslimer, og det er ødelæggende for integrationen, påpeger han.

I en ny rapport for tænketanken Unitos ved navn 'Loyalitetskonflikten i Vesten – hvorfor muslimer er svære at integrere', skriver Akkari, at det er de islamistiske kræfters hensigt at holde muslimerne i Vesten fast i en form for mentalt parallelsamfund.

Derfor er Ahmed Akkari ude med riven over for de danske islamforskere, som han mener har 'svigtet'.

Specifikt undrer Ahmed Akkari sig over islamforsker og ph.d.-studerende ved Lunds Universitet Jesper Petersen.

I et Facebook-opslag skriver Jesper Petersen blandt andet, at en ny rapport 'afliver myten om, at imamerne spiller en helt afgørende rolle som meningsdannere og talerør for en stor andel af muslimerne i Danmark'.

Det er Ahmed Akkari så uenig i, at han over for Berlingske kalder forskerens ord 'noget vås'.

Jesper Petersen finder kritikken fra den tidligere fundamentalistiske imam besynderlig.

»Akkari har naturligvis nogle erfaringer fra de miljøer, som han har været en del af, men man kan ikke reducere islam til én persons oplevelser og fortolkning – sharia er eksempelvis meget mere mangfoldig, end Akkari fremstiller den. Der er naturligvis karismatiske imamer i Danmark, som har indflydelse – Akkari har været en af dem – men hverken Akkari eller den karismatiske imam er normen i Danmark,« siger Jesper Petersen til Berlingske.

Et par måneder efter, at Jyllands-Posten i 2005 havde offentliggjort Muhammed-tegningerne, blev Ahmed Akkari landskendt.

Ahmed Akkari, forfatter og debattør.
Ahmed Akkari, forfatter og debattør. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Han var en del af en gruppe imamer, som tog til Mellemøsten og satte gang i det, der endte med at blive Muhammed-krisen, hvor danske flag blev brændt i gaderne, vestlige ambassader i Syrien blev angrebet, og flere lande boykottede danske varer. Det kom også til terrorplaner mod Jyllands-Posten og mordforsøg mod tegneren Kurt Westergaard.

»På det tidspunkt var jeg dybt inficeret af tanker om, at hele verden og tilværelsen var en skueplads for en kamp mellem det gode og det onde. Den fortolkning af islam og islams værdier, som jeg repræsenterede, var det eneste gode, og Muhammed-tegningerne og alle anderledes tanker var et angreb på alt dét, jeg stod for,« har Ahmed Akkari siden fortalt B.T. om sin rolle i Muhammed-krisen.

»Der var et helt miljø, der gerne ville have en reaktion på tegningerne, og den var jeg med til at levere. Det er først senere, jeg har indset, hvor naiv jeg var. De tanker, jeg havde fået indprentet, var alt for sort/hvide. Der var ingen nuancer, og mit verdensbillede var slet ikke modent,« fortsatte han.

I dag er Ahmed Akkari 41 år.