Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, gad ikke modtage daglige efterretninger fra Ukraine.

Det skriver New York Times.  

Som B.T. allerede har beskrevet, så hjalp det amerikanske militær og efterretningstjenesten CIA i smug Ukraine med blandt at lægge en strategi for, hvordan man kunne ramme olieraffinaderier dybt ind i Rusland. 

Det skete, samtidig med at der blev skåret ned på våbenstøtten fra amerikansk side og midt i den såkaldte fredsproces, hvor Donald Trump har forsøgt at få parterne i Ukraine-krigen til komme til forhandlingsbordet. Ifølge Trump-kritikere ved at fedte for Vladimir Putin og samtidig lægge alt presset over på Volodymyr Zelenskyj.   

En af hovedpersonerne i den Ukraine-kritiske tilgang er forsvarsminister Pete Hegseth, der ifølge New York Times-artiklen personligt har holdt våbenleverancer til Ukraine tilbage. 

Blandt andet stod 18.000 såkaldte 155 millimeter artillerigranater pakkede og klar i Polen i tre en halv måned fra marts til juni 2025, fordi Pete Hegseth trak den endelige tilladelse i langdrag.

Samtidig har forsvarsministeren tilsyneladende ikke næret et større ønske om at vide, hvad der foregår i Ukraine. 

Således bliver det i artiklen i New York Times i detaljer beskrevet, hvordan den amerikanske general og øverstkommanderende for Nato i Europa, Christopher Cavioli, dagligt talte med den tidligere præsident Joe Bidens forsvarsminister, Lloyd Austin.  

Cavioli gav ham også daglige rapporter om krigens gang på slagmarken. 

Men det ændrede sig, da Pete Hegseth kom til i januar 2025. 

CIA direktør John Ratcliffe har blandt andet hjulpet Ukraine med at ramme russiske olieraffinaderier.  
CIA direktør John Ratcliffe har blandt andet hjulpet Ukraine med at ramme russiske olieraffinaderier.   Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge artiklen i New York Times lod Hegseth generalen vide, at rapporterne var for lange og for hyppige. 

I stedet blev han bedt om at sende et ugentligt resume af blot fire eller fem sætninger.

Christopher Cavioli, der gik på pension i juni, er kendt for at være proukrainsk, og han kom derfor i 'bad standing' hos Hegseth, der ifølge kilder kom til at hade generalen.

Hegseths manglende interesse for Ukraine og tilbageholdelse af våben skabte frustration i dele af den militær ledelse, der mente, at man skadede Ukraine for meget.