Juliett Kappello fra 'Den sorte svane' har en opsigtsvækkende erhvervskarriere bag sig, som en ekspert kalder 'mistænkelig'.
Tidligere på måneden valgte TV 2 at dele navn og billede på kvinden, der hidtil havde været anonymiseret i dokumentaren ‘Den sorte svane’.
Den handler om samarbejdet mellem de kriminelle miljøer i underverdenen og personer fra toppen af samfundet i skikkelse af blandt andet advokater, der for eksempel kan hjælpe med hvidvask af de kriminelles penge.
I dokumentaren ser man Juliett Kappello tale åbent med TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, om potentiel økonomisk kriminalitet.
Nu viser dokumenter fra virksomhedsregistret, at Juliett Kappello har været direktør for intet mindre end 22 selskaber i perioden 2002 til 2022. De er alle gået konkurs.
Otte af de 22 konkursramte selskaber har hun også været ejer af. Derudover er hun ejet et enkelt firma, der er gået konkurs, uden at hun har været direktør.
B.T. har spurgt Juliett Kappello om en forklaring på de mange selskaber og konkurser.
»Det er selskaber, jeg har købt og solgt videre. Nogle selskaber har jeg haft i tre dage, nogle selskaber en måned. Når så der er gået seks år, og det går konkurs, så optræder mit navn,« siger Juliett Kappello og fortsætter:
»Jeg sad i et rådgivningsfirma og har videresolgt firmaer. Det er ikke sådan, at jeg er gået konkurs 22 gange. Selskaberne er gået konkurs efterfølgende,« siger Juliett Kappello.
Har du så ikke bare været en stråmand?
»Nej, det har været med det formål at tjene penge på at købe selskaberne og sælge dem videre. Altså jeg har købt et firma for 5.000 kroner. Så har firmaet været hos mig, og så har jeg solgt det videre for 10.000 kroner,« siger hun.
I 'Den sorte svane' taler Juliett Kappello blandt andet om gældssanering af fiktiv gæld hos en ung kvinde, der ifølge Juliett Kappello kan indbringe hende og Amira Smajic 150.000 kroner.
Juliett Kappello foreslår også over for Amira Smajic, at hun kan åbne et bosted for mennesker med autisme, som de så kan bruge til at trække penge ud af de kommunale kasser.
Ifølge TV 2 er det en måde at hvidvaske penge på.
»Vi kan få 300.000 kroner for autister per person. Det er hvide penge, som har så meget værdi. Det skal vi lave sammen, Amira,« siger hun.
B.T.s gennemgang af firmaerne viser, at Juliett Kappello samtidig har forsøgt sig i brancher, der stikker i øst og vest. Blandt andet rådgivning, ledelse, entreprenørvirksomhed, flytteforretning, catering, sociale foranstaltninger, gulvservice, rengøring og vejgodstransport.
Revisonsekspert og direktør i Adwizer Law, Michael Egholm, kalder Juliett Kapellos erhvervskarriere for 'mistænkelig':
»Når man er direktør i så mange firmaer, der går konkurs, så indikerer det, at man ikke forsøger at stable en hæderlig forretning på benene. Tre-fire konkurser er inden for skiven, men alt over det begynder at blive mistænkeligt,« siger han.
Han understreger, at det ikke er til at vide, hvad der konkret er sket i firmaerne.
»Men det giver ikke mening at handle med selskaber på den måde. Et nystiftet selskab kan købes for 2.000 kroner på nettet. Ved at købe et eksisterende selskab risikerer man at overtage eksempelvis gæld og alt det, der ikke er foregået efter bogen,« siger Michael Egholm og fortsætter:
»Det findes et miljø, hvor man - mod betaling - kan komme af med et problematisk firma ved at betale sort til den, der overtager. Fordelen for sælgeren er, at det så er den nye direktør, der skal håndtere de problemer, der er i firmaet. Eksempelvis hvis der kommer en kurator ind over,« siger Michael Egholm.
Han siger også, at firmaerne kan bruges til hvidvask:
»Det sker ved, at sorte penge ryger igennem firmaerne som fiktiv omsætning, og så snart de har været igennem firmaet, er de vasket hvide. Det er ud fra samme princip som de fakturafabrikker, som også indgår i dokumentaren,« siger han.
Juliett Kappello afviser, at hun har bidraget til hvidvask.
»Jeg har ikke haft noget med hvidvask at gøre, det har jeg aldrig foretaget mig,« siger Juliett Kapello.
Men du er jo ikke inde og drive firmaerne?
»Nej, når man er rådgiver, så kommer der folk og vil sælge deres firmaer. Så lægger man dem i skuffen til nogen, som har brug for at købe dem,« siger Juliette Kappello.
For mig virker det som en proforma-direktør. Du er slet ikke inde i driften. Du er kun direktør af navn.
»Ja i kort tid og så har jeg solgt dem videre. Jeg har handlet med firmaer. Det er ligesom en bil, man køber og sælger videre. Bare selskaber istedet for. Jeg er ikke stråmand, jeg er ikke dum«.