Offentligheden kan nu få indsigt i den aftale, der ligger mellem Ukraine og USA om amerikansk adgang til Ukraines sjældne jordarter.
Det er avisen Financial Times, der har offentliggjort aftalen.
Aftalen fylder godt tre A4 sider, og det fremgår af den, at USA og Ukraine opretter en genopbygningsfond, som de ejer i fællesskab.
Af aftalen står der, at Ukraine skal bidrage til fonden med 50 procent af alle de indtægter, de får fra udvindingen af ‘mineraler, kulbrinter, olie naturgas og andre udvidningsmaterialer'.
Det fremgår også af aftalen, at USA skal involvere sig i Ukraines infrastruktur, herunder havne.
»Set fra et ukrainske synspunkt handler det om at få amerikansk tilstedeværelse og dermed også beskyttelse af det sydlige Ukraine ud til Sortehavet. Det skal lukke en flanke for russisk tilstedeværelse og kinesiske opkøb af Ukraines havne,« siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor og sikkerhedspoltisk ekspert ved Aarhus Universitet.
Han har læst aftalen og bemærker også de ting, der ikke står der.
»Der mangler en sikkerhedspolitisk garanti for Ukraine og Trumps oprindelige krav om, at Ukraine skylder 500 mia. kroner for den hidtidige våbenhjælp, er heller ikke en del af aftalen,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Selvom der ikke er konkrete sikkerhedsgarantier for Ukraine, er der formuleringer, som understreger den amerikanske støtte til Ukraine.
Blandt andet fremgår det af aftalen, at der er en fælles forståelse for, at Ukraine og USA er allierede, og at USA investerer i fonden sammen med ‘et frit, suverænt og sikkert Ukraine'.
Og der er også en konkret støtteerklæring fra USA’s side til, at Ukraine kan blive sikkert igen.
»USAs regering støtter Ukraines bestræbelser på, at opnå de sikkerhedsgarantier, der skal til for at etablere en varig fred,« står der i aftalen.
Hvad der så menes med varig fred, afhænger af de forhandlinger, som USA pt. har med Rusland om en fredsløsning og det efterfølgende forløb, hvor der formentlig vil være en involvering af Ukraine og de europæiske lande.