Det er en af julens første udfordringer.
Noget, som hvert år kræver stor overvågning. Nu kommer firmaet bag med en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
Der er tale om det traditionsrige kalenderlys, der hver dag i december hjælper med at tælle ned til juleaften.
Lyset står hvert år i mange danske hjem, og her vil de fleste kende til udfordringen med at få brændt lyset ned til den 1. december, hvor afstanden mellem væge og tal er langt større end imellem de andre tal.
Det var stearinlysfabrikken Asp-Holmblad, der i 1942, under 2. verdenskrigs mørke vinter, lancerede det klassiske kalenderlys, der stadig sælges i dag under navnet 'Kalenderlys No 1'.
B.T. har spurgt firmaets nuværende administrerende direktør Mette S. Poulsen, hvorfor der næsten altid er større afstand mellem vægen ned til nummer ét end mellem de andre tal på kalenderlyset.
Her lyder svaret:
»Årsagen til, at der er en vis afstand fra toppen og ned til det første tal, skyldes de klicheer (Den film, som man lægger i maskinen, der danner designet og dermed trykket, red.), som vi lægger i maskinerne.«
Hun fortsætter:
»Vores maskiner er gamle, og vi kan ikke lægge klicheerne til kant i hverken top eller bund, for så vil man ikke kunne tage lysene ud af maskinen.«
Hun tilføjer:
»I bunden af lysene er der gjort plads, så man kan sætte dem i en juledekoration med ler.«
Adspurgt hvorfor der ofte er så lille afstand mellem de andre tal, at man må kæmpe med ikke at brænde kalenderlyset ned for hurtigt, svarer hun:
»Afstanden mellem tallene er jævnt fordelt, og ønsker man lang brændetid, må man vælge et længere eller tykkere lys.«