»Jeg synes, det er frygteligt.«
Sådan lyder ordene fra formanden for Forældrenes Landsforening, Signe Nielsen, der i disse dage oplever en stor forvirring om, hvorvidt pædagoger og lærere må kramme og trøste børnene i de danske skoler og institutioner.
»Jeg har oplevet pædagoger, der har skrevet ud i breve til forældrene, at ‘her kan vi ikke holde om jeres børn, og barnet skal selv komme hen til os, når du afleverer - også selv om det er et barn, der kravler’,« fortæller formanden.
Signe Nielsen kommenterede selv et Facebook-opslag mandag, hvor en frustreret forælder beskrev, at vedkommende havde afleveret sit grædende børnehavebarn til en pædagog, der havde sagt, at det var ærgerligt, at de ikke måtte holde børnene.
Hertil kommenterede formanden for Forældrenes Landsforening, at børnene i den grad gerne må få kram og trøst fra pædagogerne.
»Jeg har talt med Børne- og Undervisningsministeriet og har fået fastslået, at retningslinjerne skal tolkes sådan, at det er de voksne, der ikke må kramme - altså forældre og pædagoger. Ser du et barn, der sidder og græder på en legeplads, tager du det op,« fastslår Signe Nielsen.
Facebook-opslaget er ikke enestående. Hos Forældrenes Landsforening oplever de dagligt kede og frustrerede forældre.
»Vi er blevet kontaktet af mange forældre. Vi havde en grædende mor i vores rådgivningstelefon i dag, der havde fået at vide af pædagogerne, at de ikke måtte trøste hendes barn,« fortæller Signe Nielsen.
Og hun kan sagtens forstå frustrationen hos forældrene. Ifølge hende er retningslinjerne meget nemme at mistolke.
Derfor har hun også rådgivet flere kommuner til at lave et generelt brev til alle forældre, så det ikke er den enkelte pædagogiske leder, der skal stå for det.
Hun bearbejder nemlig heller ikke de pædagoger, der har tolket retningslinjerne forkert. Især ikke hvis de selv har en grundlæggende angst siddende i sig.
»Jeg kan godt forstå frygten for smitten. Men måske skulle man overveje, om man skulle gøre noget andet for den ansatte eller for åbningen generelt. Måske man helt skulle lade være med at åbne. For det er ikke i orden. Vi kan ikke tage angsten fra de ansatte, men vi kan give dem nogle andre muligheder,« siger hun.
Formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Rimpler, fortæller, at de har forsøgt at kommunikere tydeligt ud til pædagoger landet over, at man ikke kan være pædagog uden fysisk kontakt med børnene. Det ville være at svigte dem, siger hun.
»Jeg kan ikke afvise, at der er nogle, der har misforstået retningslinjerne, men det er noget, vi har lagt vægt på skulle kunne lade sig gøre ved en genåbning, og noget, vi har bedt myndighederne om at kommunikere. Ministeren har også gentaget det flere gange. Det er så vigtigt for den pædagogiske opgave, at vi ikke afviser børnene og heller ikke giver dem et ansvar for smittespredningen,« siger Elisa Rimpler.
Hun anerkender, at der er nogle pædagoger, der kan have det sværere end andre, og understreger, at de vil forsøge at finde løsninger på det:
»Det er en svær situation for pædagoger i risikogruppen, og det kan efterlade dem i et etisk dilemma. Derfor har vi kæmpet for, at der bliver taget nogle særlige hensyn for den gruppe. Fordi det netop kan forhindre en i at være den gode pædagog, hvis man er bange for at blive smittet eller at tage smitte med hjem til et familiemedlem i risikogruppen,« lyder det fra formanden for BUPL.
I Sundhedsstyrelsens retningslinjer står der, at det er ‘de voksne, der skal undgå fysisk kontakt, tæt og langvarig kontakt, håndtryk, kram, mv. med personer, som man ikke bor i husstand med’.
‘Fysisk kontakt som håndtryk og kram skal undgås mellem det pædagogiske personale’, står der ligeledes i retningslinjerne.
Det fremgår altså kun, at det er de voksne, der ikke må kramme hinanden indbyrdes og ikke, at de voksne ikke må kramme børnene.
