Regeringen respekterer EU-Domstolen, der har underkendt afvisning af tyrkiske familiesammenføringer i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ærgrer sig over, at Danmark har tabt en sag om tyrkiske familiesammenføringer ved EU-Domstolen.

Men det er for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser dommen generelt set får, siger han i en skriftlig kommentar.

EU-Domstolen har onsdag slået fast, at Danmark i strid med en gammel EU-aftale har afvist tyrkiske familiesammenføringer med henvisning til tilknytningskrav, som i en årrække var afgørende for at få sin ægtefælle til Danmark.

Kravet lød på, at ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end til et andet land - for eksempel deres hjemland Tyrkiet - for at kunne få familiesammenføring.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil nærlæse dom fra EU-Domstolen, der har underkendt afvisninger af danske familiesammenføringer, før han vil vurdere konsekvenser af sagen i et bredere perspektiv. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil nærlæse dom fra EU-Domstolen, der har underkendt afvisninger af danske familiesammenføringer, før han vil vurdere konsekvenser af sagen i et bredere perspektiv. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

- Jeg er godt nok ny minister på området. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har fulgt sagen igennem længere tid. Og jeg vil da også godt indrømme, at jeg har sovet uroligt i nat, siger Mattias Tesfaye.

- Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os. Nu skal ministeriet have tid til at nærlæse dommen, før jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser.

- Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring.

- Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget, siger han i en skriftlig kommentar.

Mattias Tesfaye udtalte i januar - inden han blev minister - at sagen "er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og venter på os".

Det er en gammel aftale fra 1963 mellem EU og Tyrkiet, der har spillet ind på domstolens afgørelsen.

Aftalen går på, at tyrkere på visse områder skal behandles som EU-borgere og kan få lov til at blive familiesammenført med tyrkere, der har job og lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul, der forbød EU-lande at lave nye regler, som begrænsede tyrkeres muligheder. Domstolen vurderer, at kravet er en begrænsning.

Det har dog været muligt at indføre nye regler, hvis det var tvingende nødvendigt for at sikre et overordnet formål - hvilket i Danmark har været at sikre god integration.

Men domstolen vurderer, at tilknytningskravet heller ikke har været egnet til det formål.

/ritzau/