En ung mand med et enormt talent - men med et alt for kort liv - blev tirsdag eftermiddag stedt til hvile på Vestre Kirkegård i Aarhus.
Digteren Yahya Hassan blev i en alder af kun 24 år begravet på den muslimske gravplads. Han blev fulgt de sidste skridt under en smuk allé af blomstrende kirsebærtræer af op mod 400 mennesker, som ville ære og tage afsked med den kontroversielle og kendte poet, der som blot 17-årig nærmest over en nat blev berømt både herhjemme og i udlandet.
Yahya Hassans debut-digtsamling, som hurtigt blev den suverænt mest solgte af sin slags i Danmark nogensinde, og hvis titel bærer Yahya Hassans eget navn, er helt sin egen med en umåde direkte og hårdtslående stil og dens på én gang udtrykte enorme vrede og samtidig skrøbelige over- og undertoner.
Med ‘Yahya Hassan’ blev alt vendt op og ned for den utilpassede men uomtvisteligt talentfulde digter, der i de følgende år masser af gange har været på landets avisforsider både på grund af næsegrus beundring og det modsatte.
Det sidste hændte, når livet indimellem blev for svært for den unge mand, der i perioder kæmpede med indre dæmoner, som i flere omgange bragte ham ind og ud af Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Men talent kan ikke holdes nede, og selv om langt de fleste af de flere hundrede deltagere ved hans begravelse var familie og venner - mænd og kvinder med en baggrund, der kan ligne hans - var der også mødt mange op, som på ingen måde kendte ham personligt, men som kom blot for at ære og give udtryk for taknemmelighed over et menneske, der har sat markante fodspor, som vil stå langt ud i fremtiden.
En af dem var Bente Dam, pensioneret lærer og underviser i dansk litteratur. Bente Dam ankom til området ved den muslimske gravplads som den allerførste en time inden selve ceremonien.
»Jeg er her for at ære Yahya Hassan med en lille rose. Og for at vise omverdenen, hvad vi alle sammen har lyst til at ære. Også for at vise hans familie, hans mor og hans søskende, hvor højt jeg sætter ham. Jeg har læst ham, fra han udkom, jeg underviste i ham, og jeg syntes med det samme, at han var en fantastisk digter. Fantastisk for sin tid og for ungdommen. Vi har læst ham, og vi har dyrket ham. Og det vil vi blive ved med også efter hans død,« sagde Bente Dam.
Yahya Hassans kiste blev i første omgang båret på skuldrene af 10-15 mænd fra rustvognen og til et sted på det spirrende grønne græstæppe omtrent hundrede meter fra selve graven.
Her tog imam Abu Khaled imod kisten, holdt en fem minutter lang og kraftfuld tale og ledte bønnen.
Mændene stod tavse og triste i rækker tæt foran kisten, mens kvinderne - cirka en tiendedel af alle fremmødte - holdt sig i baggrunden.
Da imamen havde holdt bøn, blev kisten ført det sidste stykke mod graven, hvor den efter muslimsk skik meget hurtigt blev sænket i jorden.
Derefter defilerede mange forbi graven, tog en lille håndfuld jord og kastede ned på kisten.
Ganske få medbragte blomster, som stort set alle blev anbragt ved enden af graven oppe på jorden.
Den formelle del af ceremonien var overstået efter blot 25 minutter. Derefter blev det store følge opløst, og langt de fleste forlod stedet.
De få deltagere, som valgte at blive lidt længere tid på gravpladsen i det lune forårsvejr, kunne tavse se Yahya Hassans mor, søskende og øvrige kvindelige familiemedlemmer og venner som de sidste gå tavse og stille grædende forbi graven til et allersidste farvel.
Mindre end to minutter efter blev rendegraveren, som hele tiden havde stået parkeret tæt ved stedet, kørt frem, og kisten blev kastet til med jord.
