Katastrofalt, dybt problematisk og smadrede principper.

Alt for mange børn og forældre bliver ifølge ti organisationer og aktører udsat for uretfærdig behandling af Familieretshuset, der afgør samværssager.

Det fælles opråb om, at der skal ske en ændring af det familieretlige område, kommer i kølvandet på, at B.T. den seneste måned har bragt fortællinger fra frustrerede forældre, der har oplevet en manglende retssikkerhed.

Fortællinger, der blandt andet førte til, at social- og ældreminister Astrid Krag forrige uge blev kaldt i samråd for at forholde sig til Familieretshusets krænkelser af børn og forældres retssikkerhed.

I samrådet blev forældrene i B.T.s artikler nævnt. Herunder Stig Pedersen, der fik frataget samværet med sine to små døtre af Familieretshuset, der blandt andet begrundede det med, at han havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. En indlæggelse, som aldrig fandt sted.

Ligesom Carsten Bech mistede samværsordningen med sin søn, efter moren havde anklaget ham for at være alkohol- og narkomisbruger. En anklage, der senere viste sig at være falsk.

Og Familieretshuset nægtede at behandle Jan Steffens ansøgning om samvær, fordi de mente, at han var med til at fastholde et højt konfliktniveau, idet han sendte mange ansøgninger og klagede over myndighedens afgørelser. Efter tre års kamp for at se sin søn afgjorde landsretten, at Familieretshuset havde fejlet i deres sagsbehandling og derfor skulle behandle Jans samværsansøgning.

Til sidst er der Jesper Jørgensen, der kun har set sine to døtre otte timer det seneste år på grund af Familieretshusets lange sagsbehandlingstider. Han venter stadig på at få afgjort sin samværssag.

Jesper Nikolajsen, advokat hos Børneadvokaten, har over ti års erfaring med børnesager. Og så har han selv siddet på den anden side af bordet, da han arbejdede ved det tidligere Familieretshuset, nemlig Statsforvaltningen.

Og B.T.s dækning af den manglende retssikkerhed i Familieretshuset kommer langtfra bag på ham.

»Det er slet ikke i orden. Familieretshuset lever ikke op til deres ansvar som myndighed, der afgør samværssager,« siger advokaten og uddyber:

»For eksempel kan man ikke længere ringe ind og tale med sin sagsbehandler – man kan i stedet ringe til et callcenter på Bornholm, som ikke kender sagen. Man har rykket det så langt væk fra borgeren som muligt.«

Og Jesper Nikolajsen bakkes op af familiejurist Ann Lindgård fra rådgivningsvirksomheden Kramm – Jura for dig, der ligeledes har arbejdet i Statsforvaltningen og derfor har indsigt i, hvordan processerne fungerer – og ikke fungerer.

Ifølge hende er systemet kun blevet værre, efter det blev reformeret i 2019.

»Familieretshuset fejler på alle punkter – helt katastrofalt. Det kan faktisk ikke blive værre,« siger Ann Lindgård.

Udover de lange ventetider peger hun også på den generelle sagsbehandling:

»At noget er i 'barnets tarv' bliver brugt meget af Familieretshuset. Men hvornår har det nogensinde været godt for barnet at miste den ene forælder? Det er en floskel, de gemmer sig bag, og det udhuler forældreansvarslovens bestemmelser,« siger Ann Lindgård og fortsætter:

»Nu er vi nået et punkt, hvor man fra politikernes side er nødt til at erkende, at den vision, man havde, ikke holder. Man er nødt at gøre noget andet og skifte hest.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er i barnets tarv at miste den ene forælder, skriver vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch i et skriftligt svar til B.T.:

»Hvis forældrenes konflikt er så voldsom, og de ikke selv formår at skærme barnet tilstrækkeligt mod deres konflikter, kan nogle børn eksempelvis begynde at udvikle selvskadende adfærd, og det kan gå ud over barnets skolegang. I disse tilfælde kan vi, for at skabe ro omkring barnet, beslutte, at den ene forælder for en periode ikke skal se sit barn,« lyder det fra vicedirektøren

De lange sagsbehandlingstider er også et kritikpunkt, der går igen ved de organisationer og aktører, B.T. har talt med.

Blandt andet hos Mødrehjælpen, hvor vicedirektør Trine Schaldemose kalder det dybt problematisk.

»Det er ikke i orden med ventetider på det niveau. Hver gang der sker en fejl i sådan et system, går det ud over et barn – så enhver fejl er dybt problematisk,« lyder det fra vicedirektøren.

Direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl mener, at lovgivningen grundlæggende er fin, men at der blevet afsat for få ressourcer til, at den kan udmøntes i praksis.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Det virker, som om det er de manglende ressourcer, der smadrer de principper, som ligger i lovgivningen – fordi tiden bare går og går og går, og forældrene bliver mere og mere desperate,« siger direktøren for Børns Vilkår.

Ombudsmanden udkom forrige måned med en stærk kritisk undersøgelse, hvor han konkluderede, at sagsbehandlingstiderne var alt for lange i Familieretshuset. Hertil svarede Familieretshuset, at det skyldes manglende ressourcer.

Men den undskyldning stillede Ombudsmanden sig ikke tilfreds med. Og det gør direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl heller ikke.

»Man kan sige, at manglende ressourcer er en forklaring. Men det er ikke en acceptabel undskyldning,« siger Rasmus Kjeldahl.

Hos Danske Familieadvokater mener man, at man burde sende højkonfliktsager direkte i retten, i stedet for at de først skal igennem en længere behandlingsproces i Familieretshuset.

»Når konflikten er så eskaleret, har folk brug for afgørelser. Og det duer ikke, at de skal vente unødige halve eller hele år på bare at få sendt sagen til retten,« siger formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.