Advarselslamperne blinker: Putins økonomi er under massivt pres

Den russiske præsident Vladimir Putin er presset. Ikke bare på fronten, men også når det handler om rubler. 

»Økonomisk er Rusland massivt ramt af både krig og sanktioner,« siger Mikkel Høegh, der er økonom i Jyske Bank. 

Det er den nye ukrainske strategi med at ramme mål dybt inde i Rusland, som bidrager til den russiske økonomis frie fald. 

For det er ikke tilfældige mål.

Ukrainerne forsøger nemlig at ramme den almindelige russers økonomi ved blandt andet at ramme olielagre, ligesom Ukraine med succes har ramt blandt andet varelagre tilhørende Wildberries, som er Ruslands svar på Amazon.

De seneste dage har Ukraine med et droneangreb blandt andet ramt et olieraffinaderi i byen Saratov små 500 kilometer fra grænsen. Også kemiske anlæg er blevet ramt i byen Brezniki 1500 kilometer fra grænsen, skriver den anerkendte tænketank The Institute for The Study of War (ISW).

Samtidig har den russiske centralbankchef Elvira Nabiullina nægtet at sænke renten yderligere, efter at have gjort det 10 gange det seneste halvandet år. Renten er på 14 procent. 

Ifølge ISW har Vladimir Putin ellers presset på for, at renten skulle være lav - blandt andet for at sikre kapital til forsvarsindustrien.

Men Nabiullina holder i bremsen, fordi den høje inflation - der ifølge den russiske centralbank er på seks-syv procent i 2026 - giver problemer. Det skal tilføjes, at den reelle inflation kan være på op til 15 procent, fordi de officielle tal bliver manipuleret.

»Inflationen udhuler borgernes købekraft. Og den eneste måde at bekæmpe den på er ved at holde en høj rente,« siger økonom Mikkel Høegh og fortsætter:

»Men på trods af den høje rente, så falder inflation ikke. Så Rusland har høj rente og høj inflation på samme tid - såkaldt stagflation - og det er virkelig et krisetegn, og al økonomisk logik siger, at det på et tidspunkt bryder sammen,« siger Mikkel Høegh. 

Han tilføjer, at analysen er »set med vestlige briller«.

»Vi har jo før haft en tendens til at undervurdere, hvad russerne kan holde til. Rusland er ikke et samfund som vores, der bryder sammen økonomisk, hvis fødevarepriserne bliver ved med at stige, og boligpriserne falder,« siger han.

Der er også nogle direkte omkostninger forbundet med krigen.

Blandt andet har den russiske centralbank netop meldt ud, at den med en indsprøjtning på 12,6 milliarder danske kroner vil holde hånden under de forsikringsselskaber, som står med tilbage med gigantiske regninger, når eksempelvis et privat Wildberries-lager går op i flammer.

Ifølge Mikkel Høgh lægger det yderligere pres på Rusland:

»Det trækker ressourcer ud af økonomien og betyder, at et sammenbrud rykker tættere på. Så kan pengene i hvert fald ikke bruges på krudt og kugler, som jo nok er det, man ønsker,« siger Mikkel Høegh.

Til gengæld er det Ruslands held i denne sammenhæng, at landet har mange råstoffer som olie og gas. Det giver en sikker indkomst til staten.

»Det er noget, der hele tiden er efterspørgsel på, og det styrker Ruslands mulighed for at fortsætte krigen. Det ændrer dog ikke ved, at løsningen på sigt er en økonomisk hestekur. Og det rammer den russiske befolkning,« siger han.  

»Men samtidig er befolkningen vant til at lide økonomisk, og det er også derfor, det er så svært at forudse, hvornår bunden ryger ud af den russiske økonomi,« siger Mikkel Høegh.