Risikoen for naturbrande i størstedelen af Østjylland er nu steget til 'meget høj' samt i dele af Nordjylland. 

Det fremgår af Brandfare.dk. 

Ifølge brandfareindekset vurderes risikoen nu for 'meget høj' ved, at der meget nemt kan ske antændelse ved gløder eller mindre flammer i naturen.

Faren for naturbrand er det seneste døgn steget fra 'høj' til 'meget høj'. 

Brandfareindekset viser den forventede risiko for, at naturbrande kan opstå og sprede sig. Det tager højde for en række ting, som kan spille ind, hvis en mulig naturbrand opstår. 

Heriblandt tørhed, temperatur og vindstyrke - som har betydning for, hvordan en mulig brand kan sprede sig i naturen.