Med sommerferien lige rundt om hjørnet – er det ikke kun feriegæster, der er på udkig efter et lækkert sommerhus. 

For også indbrudstyve følgermed i danskernes sommerhusannoncer på internettet, lyder det fra GF Forsikring. 

For nye tal fra forsikringsselskabet viser, at det langt fra er feriegæster, der har stor interesse i sommerhusene i det danske land. 

»Langt de fleste sommerhusudlejninger begynder med en interesseret gæst, som klikker rundt i de mange sommerhusannoncer på nettet. Som udlejer er man interesseret i at få sit sommerhus til at fremstå så tiltalende som muligt, men man bør huske på, at også ubudne gæster kan se med,« siger direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.

Selvom der på landsplan er sket et fald af sommerhusindbrud, peger Martin Rundager alligevel på en sammenhæng mellem indbrud og annoncer med billeder af dyrt inventar heriblandt fjernsyn, dyrt fritidsudstyr og elektronik. 

»Billederne kan give tyvene et indblik i både værdifulde genstande samt mulige indgange og udgange. Man kan uforvarende ende med at servere alle de informationer for dem, som de skal bruge til deres ugerninger,« lyder det. 

Direktøren påpeger i stedet, at man som udlejer af sit sommerhus bør gemme værdifulde genstande væk, før annoncen publiceres. 

Skal du derfor udleje dit sommerhus – bør du overveje, hvilke oplysninger, der i de offentlige annoncer bør deles.