Danskerne handler online som aldrig før, og det har en bestemt type svindlere nu indrettet deres kriminelle forretningsmetoder efter.

Således er der sket en markant stigning i antallet af advarsler om pakkefup til 'Mit digitale selvforsvar' under Forbrugerrådet Tænk.

»Tendensen over det seneste år er, at andelen af tips, der omhandler snyd med post- og fragttjenester, er steget helt vildt,« siger projektchef Ulla Malling og fortsætter:

»Vi prøver gerne at advare folk på forhånd om forsøg på svindel med post- og fragtnotifikationer, og det har typisk været relevant omkring Black Friday og julehandlen, men i det seneste år har det nærmest været Black Friday hver dag.«

Hver måned modtager Forbrugerrådet typisk knap 1.000 tip og advarsler fra de 240.000 brugere af appen 'Mit digitale selvforsvar'. Under coronakrisen er der dog sket en mærkbar forandring af, hvad advarslerne omhandler.

I marts 2020 var der blot 37 advarsler om pakkefup svarende til blot fire procent.

I januar og februar 2021 er andelen steget til over 30 procent som følge af henholdsvis 220 og 233 advarsler.

Ifølge Ulla Malling skal stigningen ses i sammenhæng med coronakrisen, hvor stadig flere danskere er begyndt at handle online, blandt andet som følge af butiksnedlukninger.

B.T. har modtaget denne sms fra Stephanie, der var i fuld gang med at indtaste sine oplysninger, da hun heldigvis blev mistænksom og stoppede op og afbrød.
B.T. har modtaget denne sms fra Stephanie, der var i fuld gang med at indtaste sine oplysninger, da hun heldigvis blev mistænksom og stoppede op og afbrød.
Vis mere

»Svindlerne har styr på, hvad vi som forbrugere går og gør, samt hvilke forventninger vi har til, hvad vi måtte få på sms eller modtage på mail.«

»De fleste kan nok huske, hvilke pakker de har bestilt, men det kan være svært at huske, hvilket fragtfirma der skulle stå for leveringen.«

»Risikoen for at blive snydt kan opstå, fordi mange i forvejen går og forventer at få besked om at få leveret en pakke, og det kan være svært at skelne mellem de rigtige beskeder og de falske, fordi de ligner hinanden til forveksling,« siger Ulla Malling.

Projektchefen forklarer, at man typisk vil få tilsendt en besked om, at portoen ikke er betalt. Der henvises i beskeden til et link, hvor man kan indtaste sine kreditkortoplysninger for tilsyneladende at betale den manglende porto. Sker dette, har svindleren nu mulighed for at foretage køb for den svindledes penge.

Derfor lyder rådet:

»Lad være med at bruge de links, man får. Gå hellere den rigtige vej ind – venter man eksempelvis en pakke fra PostNord, så brug deres hjemmeside eller app,« siger Ulla Malling.